fbpx

For nylig fik jeg den fantastiske mulighed at tale med en vaskeægte indisk guru, Sri Sri Ravi Shankar- eller Gurudev, da han var i Danmark på hans verdens-turné ”I stand for Peace”.

Jeg overværede hans samtale med Christian Stadil på Folketeatret og var næste dag med på konference på Christiansborg om mental sundhed, hvor han deltog – og sidst, men ikke mindst, fik jeg mulighed for et kort interview med guruen på hans hotelværelse på D’angleterre.

Det var sådan en dejlig oplevelse og skøn reminder om, hvad vi skal huske i livet. 

Her får du lidt at det, jeg fik med:

Lykke er ikke noget vi skal finde udenfor os selv – det er en del af den, vi er

Fred er på samme måde en del af vores sande, guddommelige identitet

Når vi har bestemte sindsstemninger, som fx vred, ked af det, glad mv. trækker vi automatisk vejret på bestemte måder. Vi kan bringe os selv ind i sindstilstande med vores vejrtrækning

Vi skal meditere for at fremme vores mentale/følelsesmæssige sundhed

50% af kvinder mellem 16 og 24 fortæller, at de ikke føler, at de har et godt mentalt liv

At vi bruger 75 muskler i ansigtet, når vi er vrede, og kun 4 når vi smiler

At vi skal blive bedre til at lære at være med vores følelser, så vi ikke undertrykker dem eller stikker af med dem i den anden ende af spektret – så de ikke kommer til at sidde og blokere i vores indre system

At smerte i livet ikke kan undgås, men lidelse kan undgås og kun opstår, når vi hænger fast i smerten (eller – for egen regning – undertrykker den)

At vi skal øve os i at være i livet uden fortællinger eller modstand – bare møde det, som det er, med accept

At vi skal gå ind i os selv og finde fred og kærlighed og gå ud i verden og stå op for fred og kærlighed, så vi sammen kan skabe en verden med mere lighed, medfølelse og kærlighed

Rigtig god fornøjelse.