PSYKOLOGI – Der er et paradigmeskifte på vej, siger psykolog Kisser Paludan. Kærligheden vil sejre. For med kærlighed kan vi eliminere frygt og dermed had. Og det er her i Vestens overflod, at vi skal starte bevægelsen. Men det kræver, at vi hver især kigger indad og finder kærligheden og lader være med at dømme andre, og ikke mindst os selv.
For nyligt talte jeg på FN´s Internationale familiedag. Temaet var famililiv og fred. Jeg følte mig taknemmelig over invitationen, men mest af alt glad for at sammenhængen mellem familien, vores indre liv og fred i verden, ses og anerkendes. Ingen mennesker gør andre ondt, hvis de ikke har manglet kærlighed i deres barndom.
Som teenager ville jeg gerne gøre en forskel i verden, og jeg engagerede mig i elevrådsarbejde. Jeg meldte mig ind i Radikal ungdom og arrangerede en demonstration mod Bertel Haarders politik, hvor jeg holdt tale, stående på en parkeret bil. Det varede dog kun nogle år, så blev jeg optaget af personlig udvikling og begyndte at se, hvordan vores indre arbejde kan være med til at gøre lige præcis den forskel i verden, som jeg håbede på.
Det har jeg været optaget af i over 30 år nu.
Så når vi dømmer os selv eller andre, så reagerer vi følelsesmæssigt på det, som om det var sandt. Vi gør os selv små eller puster os op – begge er udtryk for samme lave selvfølelse. Vi gør andre små og forkerte – udelukkende som en projektion af vores egen følelse af mangel
De sidste år har jeg været optaget af den spirituelle lære, som man finder i bogen, A Course Of Miracles. Her slås det fast, at alt enten er kærlighed eller et kald på kærlighed. Ligeledes at der kun er to grundlæggende følelser, eller tilstande; frygt og kærlighed. Når vi er frygtfulde, forsvarer vi os, anklager og bliver offer-agtige. Frygt er egoets naturlige tilstand. Kærlighed derimod er sjælens eller vores sande Selv.
Love bliver mainstream
Der er en ny bevægelse på vej. En bevægelse der går fra kamp og magt og ubevidst tro på systemer til bevidsthed og næstekærlighed. Kig bare på modebilledet og du vil se at de fleste store modehuse har ”love” som en del af deres designs. Vi begynder langsomt at forstå betydningen af at bidrage indefra og ud.
I den vestlige verden hvor de fleste af os ikke er presset af at skulle få mad på bordet eller af frygt for krig eller vold, har vi overskud til at begynde endnu mere bevidst at overveje, hvordan vi hver især kan bidrage til en verden, der er ledt af kærlighed og ikke af frygt.
Det giver os også et ansvar for at forvalte vores overskud til at sætte tempoet lidt ned og gå på opdagelse i, hvordan vi indefra kan skabe mere balance, kærlighed, ro og medfølelse for os selv og hinanden.
Jeg taler ikke om en fluffy, blød, eftergivende, selvopofrende og vag form for kærlighed, som så mange misforstår kærligheds-begrebet med. Jeg taler om den kærlighed, der altid er sandfærdig, autentisk, medfølende og altid så nærværende at den også finder kærlighed til os, når vi er ude af synk med os selv
En del af denne udvikling handler om, at vi mennesker skal lære at forstå os selv bedre. Jeg håber på, at alle børn, om 50 år, ved, at tanker ikke nødvendigvis er sande, men at hjernen ikke kan kende forskel på sande/usande tanker og at kroppen reagerer som om det, vi tænker, er sandt.
Så når vi dømmer os selv eller andre, så reagerer vi følelsesmæssigt på det, som om det var sandt. Vi gør os selv små eller puster os op – begge er udtryk for samme lave selvfølelse. Vi gør andre små og forkerte – udelukkende som en projektion af vores egen følelse af mangel.
Syge tanker er helt normale
Når vi mennesker tror blindt på tanker og overbevisninger, som for eksempel religiøse doktriner, bevirker det, at vi handler på måder, som kan føles som en naturlig konsekvens af vores tanker, men så alligevel ikke er andet – handlinger begået på baggrund af ”sindssyge” tanker, der kommer fra frygt.
Du tænker måske, at vi er uendeligt langt fra lande, hvor vold og ufred er en del af dagsordenen? Du har ret. Og dog er det ikke længere siden end vores forældres generation, at forældre troede på den tanke, at man var nødt til at slå børn, for at de kunne lære at opføre sig ordenligt. Det er en frygtbaseret tanke, som videreføres og skaber frygt i barnet.
Vi tænker hele tiden tanker, der forstyrrer vores indre fred og som ofte er direkte usande. Det er en så naturlig del af at være menneske, at vi oftest ikke lægger mærke til det. Det har konsekvenser for vores indre liv og for vores relationer
Og hvis du tror at det er ualmindeligt at have ”usunde/sindssyge” tanker, så tænk bare på alle de gange, du selv har prøvet at tænke og tro på noget, der ikke var sandt: ”Åh, den opgave jeg afleverede i går, var nok ikke helt god, måske bliver jeg fyret”, ”den måde min kæreste kiggede på en anden betyder nok at hun ikke elsker mig længere”, ”når mine børn er kede af det må det betyde at jeg ikke er en god forældre”, ”bare de andre i køen ikke tror, jeg sprang over”.
Vi tænker hele tiden tanker, der forstyrrer vores indre fred og som ofte er direkte usande. Det er en så naturlig del af at være menneske, at vi oftest ikke lægger mærke til det. Det har konsekvenser for vores indre liv og for vores relationer.
Når vi krænker hinandens rettigheder
Når menneskerettigheder rundt om i verden krænkes, er det på baggrund af samme – omend i mere ekstrem grad – usande tanker, som vi tror på.
Min tese er, at vi hver iær selv må begynde at tage ansvar for den måde, hvorpå vi lige nu skaber adskillelse og dom mellem os mennesker i stedet for samhørighed og rummelighed. Og så tænker du måske, at du ikke hverken dømmer eller skaber adskillelse, men tillad mig at udfordre dig på den tanke. Prøv at skabe så meget nærvær med dig selv, at du kan begynde at registrere dine tanker.
Det er en almindelig del af det menneskelige ego, at vi dømmer alt. Vi dømmer vejret, andre mennesker, andres handlinger og os selv. Vi dømmer hvad som helst, der giver os følelsen af ærgrelse, modstand og irritation. Og allermest dømmer vi os selv. Vi ved det ofte ikke, men det er det, der er grunden til, at så mange mennesker ikke er rigtigt glade eller tilfredse i deres liv. Vi kan kun opdage, hvad der er på spil i vores sind, hvis vi bliver nærværende.
Vi har et ansvar til at træne vores eget nærvær med kærlighed hver eneste dag, så vi kan være med til at veje op for de steder i verden, hvor kærligheden har trange kår. Vi har et ansvar for at finde ud af, hvordan vi kan skabe mere kærlighed til os selv, til vores nære og til verden.
Bevidsthedsrevolutionen kommer
Jeg tror på, at vi står overfor en stor bevidstheds-revolution, som også er nødvendig for at vi ikke fortsat skal ødelægge vores jord. Det er en revolution, der starter i hver enkelt af os.
Så, vi må altså starte på tankeplan, med at forsøge, efter bedste evne, at erstatte hårde og dømmende tanker om os selv. Det er de tanker, der også dømmer andre eller livet og skaber modstand og handlinger, der viser, hvordan vi seriøst har glemt, hvor elskede vi er. Vi må tage ansvar for at se på, hvordan vi selv, ofte i det indre, skaber krig. Vi må være ”vågne” nok til at være ærlige og kærlige og nærværende med alt det, vi selv bærer med os, der blokerer for kærlighed i os. Hver eneste gang vi dømmer os selv for ikke at gøre det godt nok, – ikke være succesfuld nok, ikke en god nok forældre eller hver eneste gang vi peger fingre ad andre, som vi dømmer. Vi må tage ansvar for at blive så nærværende i vores liv, at vi ser, hvad vi selv gør og skaber i vores indre univers. Først der får vi mulighed for at ændre adfærd. Vi må lære at tilgive, så vores indre kan blive frit.
Verden kalder på mere ro og nærvær, så vi kan nå at trække vejret før vi giver fuckfinger til nogen i trafikken, om det er på tankeplan eller i virkeligheden
Det betyder også, at vi, sammen med ofre rundt om i verden, også må holde de mennesker, der begår forfærdelige handlinger i vores hjerter. Når vi selv tænker på dem med had, vrede og fordømmelse, så er vi med til at opretholde krigen i verden og alt, hvad vi tænker om andre, tænker vi samtidigt om os selv. Det er tanker inden i os, som vi samtidigt ”gør” mod os selv, fordi alt er energi og fordi vi alle er ét.
Jeg taler ikke om en fluffy, blød, eftergivende, selvopofrende og vag form for kærlighed, som så mange misforstår kærligheds-begrebet med. Jeg taler om den kærlighed, der altid er sandfærdig, autentisk, medfølende og altid så nærværende at den også finder kærlighed til os, når vi er ude af synk med os selv. Ude af kærlighed til os selv og verden.
Kærlighed er den kraft, og det mod der skal til, for at stå stærkt i kærlige værdier i en tid, hvor verden er klar til at bevæge sig fra frygt og kamp til nærvær og kærlighed
Verden kalder på mere ro og nærvær, så vi kan nå at trække vejret før, vi giver fuckfinger til nogen i trafikken, om det er på tankeplan eller i virkeligheden. Vi må træne ro og nærvær nok til at skabe afstand mellem en ydre påvirkning og vores reaktion. Så vores tanker og reaktioner ikke er styret af den automatpilot, som vi alle træder ind i, når vi ikke er nærværende. Det er i den automatpilot at stress, manglende empati med os selv og andre bor.
Kærlighed er også den kraft og det mod, der skal til for at stå stærkt i kærlige værdier i en tid, hvor verden er klar til at bevæge sig fra frygt og kamp til nærvær og kærlighed. Og start med dig selv. Hvordan ville din dag i dag se ud, hvis den kun var ledt af kærlighed? Hvad ville du sige og til hvem? Hvor ville du gå hen og hvorfor? Begynd at se med øjne af kærlighed, og når det ikke lykkes fordi vi glemmer det i al vores menneskelighed og travle liv, så se også det med kærlige øjne. Hvis vi vil gøre en forskel i verden, må vi starte med os selv.