fbpx

SKAB MIRAKLER I DIT LIV

SKAB MIRAKLER I DIT LIV

NI MÅNEDERS MASTERMIND
MED KISSER PALUDAN & NANA ASKOV

Enneagrammet og Heroe’s Journey som vejvisere til klarhed, fokus og personlig udvikling. En spirituel pilgrimsfærd med drager, sirener og magi.

 

Dette er en ni måneder lang mastermind for dig, som er kaldet til at leve dit liv med mod. Det er til dig, som ønsker efter at bruge dit fulde potentiale og mærke kraften i visdommen i, at alt det, du har brug for, for at skabe et liv med glæde, nærvær og mirakler er til stede.

Har du en længsel efter at træde helt ind i din helterolle? 

Vil du lære at lytte til dit kald og få redskaber til at være det store lys, du er her for at være? 

Et liv med mere eventyr, magi og kærlighed, end du endnu har oplevet og kan forestille dig.

Dette mastermind-forløb kan være porten for dig.

Hører du din sjæls kalden?

Du kom hertil med et formål, og du er sammensat med en personlighed og drømme som passer til netop dette formål. Mange taler om purpose.  

Din sjæl kender dit formål, og hvis du mærker efter, vil du kunne se, hvordan den hele tiden minder dig om det og kalder på dig. 

Når sjælen kalder, mærker du det måske som en stille længsel, en tristhed, en frustration eller følelse af gentagelse af dramaer. Det kan også være en følelse af af at sidde fast i tåge og stilstand. Ikke at kunne trænge igennem. 

 

Et kompas til din helterejse

Men måske du ikke rigtigt går vejen, fordi du mangler et vejkort, et kompas, til at se kaldet og  din helterejse klart. Frygt og gamle mønstre afleder os og afholder os fra at leve det liv, som sjælen kalder på.

Uanset, om det er et nyt kærlighedsforhold, et karrieretrin, forældreskab eller en bog, du gerne vil manifestere, så er det en helterejse. Her er det nødvendigt både at kende landkortet og vide, hvad lige netop du har med dig til turen. Din enneagramtypes psykologi er en kærlig vej til at se dig selv klart og forstå din helterejse trin for trin. Det er din guide til at komme fri og træde helt ind i de store forandringer, du længes efter.  

På dette forløb lærer du at identificere dine personlige drager, der tager dit mod og handlekraft. Du mærker, hvordan du tackler dine sirener: Det i dig, der leder dig på afveje. Du ser din særlige skaberkraft og forstår, hvorfor netop du står på præcist denne rejse i dit liv. 

Dit purpose.

Om at skabe mirakler i dit liv

Parforhold, forældreskab og karriere. Livet er på mange måder én stor helterejse, men ofte føler vi os ensomme eller vildfarne, fordi vi ikke har noget landkort med. Vi bevæger os igennem livet – ofte med elementer af tilfældighed, fordi vi mangler klarhed.

Når vi bliver bevidste om alt det, vi allerede indeholder, og vi bliver i stand til at møde os selv kærligt med de benspænd, vi oplever (eller skaber), så opstår der et særligt kraftfelt.

Det er her fra miraklerne sker.

På denne Mastermind får du redskaber til at identificere al den jordiske og guddommelige støtte og hjælp, som er til din rådighed. 

Formålet med forløbet er at give dig indsigt og styrke til at træde helt ud på den vej, som er din. Med et landkort over de hvaler, drager og sirener og magiske hjælpere, som er en del af rejsen. Med denne indsigt bliver du i stand til at træne dine drager, så de er med dig som styrke og du vil opleve en dyb forbindelse med den guddommelige del af dig, der ved, at du allerede har alt det, der skal til.

Din sjæl kender dit formål, og hvis du mærker efter, vil du kunne se, hvordan den hele tiden minder dig om det og kalder på dig.

Kisser og Nana

 

Find din fortælling og stå frem med styrke

Vi kombinerer Enneagammet og Hero’s Journey som de vejvisere, der giver dig klarsyn, fokus og mod til blive på den vej, som er din helterejse. 

Vi arbejder med fortællinger, eventyr og metaforer, fordi de er en direkte vej til at kommunikere med og fra din sjæl. Joseph Campbell var professor og udgav bestselleren The Hero With A Thousand Faces. Her kortlagde han, hvordan tusind år gammel visdom om menneskelig udvikling og om at gå igennem kriser er blevet formidlet gennem fortællinger, sagn og myter. Det er denne visdom, vi sammen dykker ned i og omsætter til dit liv og din fortælling.

Hvorfor tiltrækkes du af en særlig helterolle, fortælling, et stykke musik eller et kunstværk – ja sågar en tv-serie på Netflix? Hvad er der for vigtige budskaber til dig fra din sjæl? Hvilke magiske hjælpere og vigtige beskeder er til dig i dine relationer, i dialoger eller begivenheder i dit liv?

Det kan være svært at se dem, men de er der. Og miraklerne sker, når du begynder at fintune din evne til at se dem.

I en travl hverdag bliver vi ofte udisciplinerede i vores tanker, relationer og handlinger. Måske kender du følelsen af hele tiden at slukke brande i tilværelsen. Det handler kort sagt om at stoppe op. Trække dine kræfter hjem og se din egen storhed, så du træder fuldt ind i livet.

DET PRAKTISKE

9 Måneders Mastermind

– OPSTART ER USKUDT TIL AUGUST PGA. COVID 19

  

 NI MODULER

Del 1+2

Enneagrammet og din personlige helterejse som vejvisere på dit landkort: På de første 2 moduler får du indsigt i, hvordan din Enneagramtype har sin helt egen særlige helterejse fra Ego og frygt til Sjæl og kærlighed. Vi gennemgår typernes rejse og begynder at få en fornemmelse for de trin, der er på helterejsen.

17. august kl. 10.00-16.00.

18. august kl. 10.00 – 16.00

Del 3.

Kaldet: Lær at mærke din sjæls kald, og skabe et liv, hvor du lever dit formål. Du trænes i den mest direkte vej til at høre og mærke dit kald. Det, der føles som store hellige ja’er for dig.  Vi træner tilladelsen til at gå med det, fremfor at blive i det, der føles lukket, tungt eller trægt.

8. september Kl. 14.00 – 17.00 

Del 4.

Magiske hjælpere: Dette modul handler om at tillade hjælp og støtte fra alle super-kræfter i og omkring dig. Ingen helt skal tage rejsen alene – heller ikke dig. På dette modul lærer du at identificere dem og genkende dem så du kan bruge dem på din rejse. Vi arbejder med at tune ind i al den støtte og hjælp, der er at finde i den magiske verden af engle, tegn, synkronicitet, spirituelle figurer og myter omkring dig. Når vi træder ud på en helterejse er vi nødt til at arbejde med vores tilladelse til at modtage støtte, guidance og at læne os ind i det, der er den største super-kraft af alle; Kærlighed.

7. oktober kl. 14.00-17.00

Del 5.

I hvalens mave: Hvalens mave er det sted på rejsen, hvor vi i føler os sat i stå. Det er kviksandet, hængedyndet, eller dørene, der lukker i hovedet på os. For mange typer er det et af de svære trin på helterejsen, at man ikke kan handle sig ud af ‘krisen’. Det er tiden til fordybelsen, refleksion og det helt store overgivelse. Måske den rejse, du troede, du var på, skifter spor. Noget sandt og klart kommer frem, når vi overgiver os. Det er tillidsøvelsen over dem alle. Der hvor vi begynder at lytte til den større plan. 

3. november kl. 14.00-17.00

Del 6.

Mød dine sirener og lær at træne en drage: Denne del handler om at lære at se og forstå dine personlige drager og sirener. Dragerne er begrænsende overbevisninger, din indre dommer, din types frygt og nedarvede traumer. Vi giver din drage navn og træner kunsten at tæmme en drage. Sirenerne er det, der leder dig på afveje – væk fra dit kald. Det er overspringhandlinger, ja’er som måske burde have været et nej og afledninger. Vi kigger på, hvordan sirenerne i dit liv, spiller ind og hvordan du kan møde dem. 

6. december kl. 14.00-17.00.

Del 7.

Stepping into Grace: Denne del af rejsen er smuk. Det er den del, hvor du træder ind i dit skattekammer. Hvor du får alvor finder modet, går ind i hulen og finder skatten. Måske det er den skat du forventede? Men vær åben for skatte, som du end ikke havde troet mulige. Vær åben overfor nye dybder af glæde, nærvær, flow og ro

13. januar 14.00-17.00

Del 8.

Den hellige Gral: Om at møde livet med kærlighed – og tillade livet at elske dig. Livet er at ville tage heltens rejse igen og igen. Men efter din første bevidste helterejseDet er her vi ser og forstår livets magi. Du får ord for det store WHY i dit liv. Hvorfor traf du de valg, du har truffet? Du ser din fortælling i et større lys.

9. februar kl. 14.00-17.00

Del 9.

Helten vender tilbage: Master of the Two Worlds. Om at møde dit liv og din fortælling med kærlighed og tillade livet at elske dig tilbage.

10. marts Kl.14.00-17.00

Det praktiske

Denne MASTERMIND giver dig et langt og livsforandrende forløb på et lille hold, hvor der er masser af tid til personlig sparring og spørgsmål.

Undervisningen er live og foregår i vores lokaler i Nansensgade 37 i København. Ved Covid19-restriktioner kan enkelte af sessionerne flyttes til Zoom.

Del af en privat facebookgruppe

Du får plads i en lille lukket facebookgruppe, hvor der vil være øvelser mellem hver undervisningsgang med feedback og støtte



Samlet pris:

19.970 kr. eksklusiv moms

Den kan også betales i 5 rater a’ 4.199 kr. eks moms.

Der er begrænset antal pladser 

  

TILMELD DIG "SKAB MIRAKLER I DIT LIV":

9 + 4 =

Hvilke vigtige budskaber er der til dig fra din sjæl? Hvilke magiske hjælpere og vigtige beskeder er i dine relationer eller begivenheder i dit liv? Det kan være svært at se dem, men de er der. Miraklerne sker, når du begynder at fintune din evne til at se dem.

Kort om Nana Askov

Mentor, ICC-certificeret coach og storyteller. Nana Askov er forfatter, journalist og leder af Nord Communications, der er specialiseret indenfor autentisk branding og storytelling. Hun underviser og rådgiver i Hero’s Journey, spirituel udvikling og enneagrammet.

 

Kort om Kisser Paludan

Kisser Paludan er forfatter, psykolog og spirituel underviser og står blandt andet bag podcasten Soultalk, der har mere end 20.000 faste lyttere. Hun er en erfaren underviser, foredragsholder og afholder retreats, kurser og workshops med fokus på egenkærlighed og enneagrammet.

Nordkrog 23

2900 Hellerup

+45 24220896

kisser@paludan.dk

Copyright © 2023 - Kisser Paludan

Handelsbetingelser og privatlivspolitik