Julen er børnenes fest. Det er sandt på flere forskellige måder. Da jeg selv fik børn, genoplevede jeg magien gennem deres øjne og mindedes min egen barndomsjul hos mine bedsteforældre. Traditionsbundet, smukt med en ægte julemand.
Julen er for mange en tid, hvor vi bliver børn igen. En tid hvor vi lader magien og eventyret få plads i livet. Det er også en tid, hvor vi bliver børn igen på en måde, der kan skabe problemer i vores liv. Vi ønsker og forventer, at julen tryller alle vores problemer væk. At julen tryller os tættere sammen som familier. Vi forventer hyggelige juleaftener med familie, som vi måske sjældent ser, og hvor vi måske har brugt årevis på at feje usagte skuffelser og uløste konflikter ind under gulvtæppet. Vi kaster juleglimmer op i luften og håber på, at det vil sløre vores blik så meget, at denrige kan få lov til at tro på den glade, sunde familie at den 5ste konflikter ind under guldtæppet. Vi kaster juleglimmer op i lårige kan få lov til at tro på den glade, sunde familie
Noget af det, der har skabt mest transformation i mit eget liv, har været, at jeg for længst har lovet mig selv at se mit liv, som det er, mærke alt hvad der er at mærke og forstå, hvad der er at forstå. Det lyder måske meget enkelt, men tro mig, det har hverken været enkelt eller nemt. Når vi ser, hvad der er at se, ser vi også alt det, vi ville ønske var anderledes. Mennesker omkring os, relationer, situationer. I julen ligger rigtigt mange mennesker under for alle de slør, vi skaber for os selv, der forhindrer os i at se livet klart, og som det er. Vi tillader os at tro på eventyret, hvor familier er kærlige og vil hinanden det bedste (heldigvis er der også en del af dem). Eventyret hvor kommunikation er let, ægte, ærlig og fra hjertet. Derfor får jeg mange henvendelser efter jul. Ikke fordi menneskers liv er forandret, men fordi sløret og juleglimmeret ikke har kunne holde virkeligheden ude. Eller fordi virkeligheden bliver så ekstra svært at acceptere og håndtere i en tid, hvor vi tillader os at drømme om noget andet.
Vejen udenom (eller snarere igennem) skuffelser/frustration/ked af det hed, handler om at beslutte sig for at se virkeligheden som den er. Så vi ikke igen og igen skal skuffes og forundres over at onkel Hans siger krænkende vittigheder, at far brokker sig eller at mor er nervøs og bekymret – eller hvilke mønstre, der nu måtte være i din familie. Når jeg ser virkeligheden klart, kan jeg også tage kærligt vare om mig selv om mine behov. Jeg kan beslutte at jeg, uanset virkeligheden omkring mig, er nærværende og tro overfor den jeg er. Jeg kan sige til og fra.
Jeg glæder mig aller mest til at have dage sammen med mine to teengere og min mand. I hverdagen lever vi alle selvstændige liv og tiden sammen er blevet mindre. Så jeg glæder mig til at have tid, til at connecte. Og aller mest vil jeg give lov til at alt er præcis som det er – uden forestillinger eller krav om nogen som helst andet. For mig handler julen om kærlighed og for mig er netop det kærlighed. Kærlighed er at elske livet som det er.