fbpx
I denne episode af Soultalk taler jeg med psykolog og forfatter Hanne Frøyr, der har mistet sin datter til selvmord. ”Da jeg stod ved min datters døde krop, hørte jeg en sætning: ’Nu kan du vælge lyset eller mørket.’ Jeg vidste med det samme, at jeg ville vælge lyset.” – Hanne Frøyr. Det er en samtale om, hvordan vi møder mørket og smerten gennem lysets og sjælens perspektiv, om mening og om uendelig, ubetinget kærlighed. En samtale, der sætter livet i perspektiv og inviterer os til at holde op med at bruge livet på at blive væltet af vores følelser og tanker men i stedet gå igennem dem, så vi kan bruge smerten som en vej til lyset indeni.