fbpx

Her får du de “regler”,- eller anvisninger du kan følge, hvis du ønsker at skabe en god bevidst kommunikation med din partner eller andre i dit liv.

 

1. Hvad vil du sige?

Ofte går vi os ikke rigtigt klart hvad det egentlig er vi vil sige når vi kommunikerer. Dette er i særdeleshed, hvis jeg skal sige noget svært. Mange mennesker får sagt det indirekte og uklart fordi de ikke reelt har gjort sig klart, – dels hvad vil du sige og dels,- hvad vil du? Altså hvad skal udbyttet være? Hvor vil du gerne hen? Vil du bare skælde ud? Vil du bede om en ændring af noget? Vil du bare høres for, hvad du føler? Hvad vil du og hvad har du brug for fra den anden? Det kan også være en rigtig god idé at melde det ud også. Har du brug for råd/en der lytter/en refleksionspartner, der spørger ind…? Vær direkte,- lad være med at pakke tingene ind,- det skaber bare forvirring og utryghed.

2. Tag én ting ad gangen.

Rigtigt ofte ender samtaler i noget rod fordi vi ikke forholder os til én ting ad gangen. Er det konfliktfyldte ting oplever mange at de ender med at glemme, hvad udgangspunktet var fordi for meget bliver fyldt på. Derfor insister på at gøre en ting færdig. F.eks.; Han; “jeg er ked af at du altid kommer for sent til vores aftaler”. Hun; “Jamen du kommer da selv tit for sent”. Han; “det ville jeg nok ikke gøre hvis bare du ikke rodede så meget at jeg ikke kan finde mine ting”….og så kører det. Derfor kunne hans svar være; “hvis du har brug for at tale om at jeg kommer for sent, vil jeg gerne det, men jeg vil gerne tale færdigt om mine følelser først.”

3. Hold dig på egen banehalvdel.

Tag ansvar for dig selv og meld ud hvordan du har det; “Jeg føler…min oplevelse er…” fremfor “Du er/gør…” Det er meget nemmere at lytte til noget når vi ikke føler os angrebet (så kan vi bedre styre vores reptilhjerne).

4. Hold dig fra forsvar/modangreb – LYT.

Mange samtaler går galt fordi vi går til modangreb (som i eks. ovenfor med tiden) eller fordi vi går i forsvar. Begge dele ødelægger fornemmelse af at blive hørt. Derfor LYT og stil dit ego til side,- anerkend den anden følelser ude modangreb eller forsvar,- det er dybest set irrelevant for det den anden føler.

5. Hav hoved, krop og hjerte med.

Når vi bliver usikre eller skal kommunikere noget svært går vi tit op i hovedet og kommunikerer derfra. Indtrykket bliver ofte lidt usikkert, med mindre autoritet/sikkerhed og måske lidt uautentisk. Sørg derfor for at være connectet med din krop når du taler,- skab jordforbindelse, mærk dine fødder (så du står fast på fødderne) og hav hjertet med. På den måde sikrer du at blive taget alvorligt.