fbpx

Loven om tiltrækning

Når de skønne unger bliver til mutte eller højtråbende modspillere

…er et kærligt og humoristisk foredrag til teenageforældre om at genfinde den nærhed og kontakt, som I havde, da ungerne var små. Eller måske for bare et halvt år siden…

Hvorfor er det, at vi fra den ene dag til den anden – eller måske bare fra time til time – oplever at vores allerkæreste, dejlige og skønne unger forvandler sig for øjnene af os og bliver til totalt fremmede og mutte eller højtråbende individer. Hvordan håndterer du de følelsesmæssige rutcheture og din helt nye rolle i dine børn liv.

Når vi får teenagebørn, skal vi igen genopfinde os selv som forældre – ganske som da vi i sin tid fik dem. Denne proces kan få betydning for din relation til dit barn resten af livet.

Foredraget er en guide til dig som teenageforælder om at forstå dit barns kamp for at finde sig selv – og dermed genfinde sin plads i familien. Det er en guide til, hvordan du bruger tiden med teenageunger til at lære nyt om dig selv, udvide dine grænser og forestillinger om livet og ikke mindst selv at finde ro og glæde i dit eget liv, også i årene med teenagere.

Foredraget tager udgangspunkt i personlighedstypesystemet enneagrammet, hvor du præsenteres for de ni forskellige personlighedstyper. Med en indsigt i de forskellige personlighedstyper, får du et redskab til at bedre at forstå dig selv, men først og fremmest får du et redskab til at forstå din teenager og kommunikere på hans/hendes præmisser. Foredraget sætter fokus på at skabe respekt om pointen om, at I IKKE er ens, og at du ikke nødvendigvis kan bruge dig selv og dine præferencer som udgangspunkt for et fornyet og nærværende forhold til dit ”nye” barn.

Praktisk:

Henvendelse om booking samt al forespørgsel på dato og pris (ca. ml. 8.000 – 15.000 kr.) kan ske i feltet herunder. Bookings dato løber fra d. 28.05.2015 og frem. Minimum 20 deltagere for pr. foredrag/workshop (intet maksimum).

Varighed:
2 timer. Hvis det ønskes, kan foredraget kombineres med en personlig og individuel test Pris:
Aftales pr. gang AV-udstyr:
Adgang til PP-fremviser og flip-over