Livets top 5 store fortrydelser



Maj 2014:
En australsk sygeplejerske, Bronnie Ware, har for nyligt udgivet en bog, der er skrevet på baggrund af mange års arbejde med døende og deres tanker om livet. Bestemte temaer går igen og ikke mindst en stor klarhed i forhold til, hvad der virkeligt er vigtigt i livet.

Her kommer de 5 største fortrydelser (frit oversat);
1. ”Jeg ville ønske at jeg havde modet til at leve et liv, hvor jeg var tro overfor mig selv, ikke et liv, andre forventede af mig.”
Dette lod til at være den mest almindelige fortrydelse af alle. Det gik op for dem, at der var mange ting de ikke havde fået gjort for dem selv, og at den sundhed, som giver os frihed til at gøre, hvad vi vil, først rigtigt værdsættes når den er væk.

2. ”Jeg ville ønske at jeg ikke havde arbejdet så hårdt”.
Denne fortrydelse kom fra alle mænd. Fordi de døende primært kom fra en ældre generation, var flere mænd repræsenteret end kvinder,- jeg tænker at vi kvinder sikkert nu også kan være med på dette punkt, – de savnede at have været tæt på deres børn og partner, – det, som jo virkelig betyder noget. Jeg synes at vi, i den tid, hvor vi lever og i vores del af verden, virkelig skal skrive os denne lære bag ørerne,- vi har påtaget os en norm, hvor arbejdet helt naturligt slår alt andet og vi har fået et usundt forhold til at arbejde, hvor vi aldrig rigtigt har fri.

3. ”Jeg ville ønske at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.”
Mange havde undladt at udtrykke deres følelser af angst for at skabe uvenskab,- med bitterhed og modstand til følge,- og ofte med sygdomme til følge, der relaterer sig til disse følelser. Jeg tror på, at det er usigeligt vigtigt at udtrykke hvad vi føler, og være tro mod os selv, – uanset konsekvenserne.

4. ”Jeg ville ønske at jeg havde holdt kontakten med mine venner. ”
Mange forstod først i døende stund værdien af et sandt venskab og var blevet så opslugt i deres eget liv, at de havde ladet gode venskaber dø ud. Alle ønsker sig en god ven, når man skal dø. Dette er endnu en vigtig lære i vores samfundskultur, hvor vi har så travlt med overhovedet at få vores liv til bare at hænge sammen, at dybe venskaber har svært ved at overleve. Lad denne lære være en påmindelse om hvor vigtige venskaber er.

5. ”Jeg ville ønske at jeg havde tilladt mig at være mere lykkelig. ”
Mange mennesker forstår først til sidst, at det er et valg at være lykkelig. Mange beskriver at de har været så fastlåst i comfort-zones og angst for forandring at de har bildt sig selv og andre ind, at de faktisk var lykkelige, men har i virkeligheden affundet sig med et middelmådigt liv. Mange forstår først til sidst at de savner grin og fjolleri i livet,- og at lykke er et valg.

Opfordring:
Brug denne dyrbare lære til at stoppe op i dit liv i dag! Find nu papir og blyant frem; gå punkterne igennem én for én; er du tro overfor dig selv i det liv du lever? Er der balance i dit arbejdsliv/privatliv? Udtrykker du dig selv? Har du givende venskaber? Tillader du dig at være lykkelig? Giv dig selv en score fra 0-10 og skulle du ikke ligge i 10 på dem alle, så gør op med dig selv hvad og hvordan du vil gøre noget ved det, – og gør det, mens du stadig kan!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Fornavn
Email address