fbpx

Forrige sommer rundede jeg hjørnet om mit 4. årti og således godt inde i livet tænker jeg lidt over det med alder. Egentligt er det ikke noget, der betyder så meget for mig, det betyder langt mere for mig, hvordan vi bliver ældre, – om vi udvikler os eller om vi går i stå indeni i.  Ikke desto mindre tænker jeg tit over hvor sjovt det der med alder er.

Når jeg ser unge mødre ser de så uendeligt unge ud, men de er næppe yngre end jeg selv var og jeg oplever også, hvordan folk, der er yngre end mig oplever mig som “ældre”.  For nyligt holdt min mand og jeg møde med en designer omkring de 30. Hun lagde ud med at sige at hendes kunde segment var noget yngre…jeg fornemmede et særligt blik på os og et “end jer” lå usagt mellem os. Fair nok. Sådan var der et par andre kommentarer, men fair nok- vi taler om TØJ, – ikke om min alder. Da vi så nogle dage efter mødtes på hendes systed var der dog ingen tvivl. Vi kiggede på en kjole da hun sagde; “denne her er rigtig god til ældre kvinder, som du selv”. Jeg fornemmede at hun sendte mig et skjult blik- hun mødte ikke mine øjne, og jeg fornemmede en “ups” i energien, men det var sagt. Jeg var blevet omtalt som “en ældre kvinde”. Jeg er 41 år for f…! Jeg glemmer heller ikke første gang nogen kaldte mig “madam” på en rejse. Jeg følte mig ikke som en “madam”. Jeg føler mig bestemt heller ikke som en ældre kvinde. Men det er måske hele pointen i dette her,- at vi ikke føler os så gamle som andre ser os (og som vi er). Jeg kan huske kvinderne i mit liv,- særligt min mormor og min mor sige at de ikke kunne forstå, at det billede, der mødte dem i spejlet, virkelig var dem. At de ikke følte den aldring i det indre, som blev tydelig i det ydre. Jeg kan huske at jeg med min ungdoms hovmod tænkte, at de da så burde lære at følge lidt med. Nu forstår jeg bedre.

Jeg kan jo også huske min egen mors 40 års fødselsdag da jeg selv var 10 eller hendes 50 års fødselsdag da jeg selv var ung, – de var da ret gamle allesammen- mine forældre og deres venner. Jeg kan måske derfor heller ikke fortænke en ti år yngre kvinde i at tænke (og sige højt) at jeg er ældre- i hendes øjne er jeg måske virkelig en ældre kvinde.

Der er så mange måder at blive ældre på, men overordnet kan vi være i udvikling eller vi kan visne indeni. Det er ikke et spørgsmål om alder. Jeg kender mennesker der er yngre end jeg selv, og mennesker der er langt ældre end jeg selv, der for længst er holdt op med at udvikle sig,- som visner ud indeni langt før alderen er synlig i det ydre og jeg kender ynge og ældre mennesker, der stadig er i rivende udvikling. Det handler om at holde sindet ungt og fleksibelt…og ind imellem handler det også om at give lidt slip på den alvor som livet kan have tendens til at snige ind.

Sidste år var jeg 3 måneder på Bali og dagene lå lange og spredt ud til lige præcis, hvad vi havde lyst til. Vi kom omkring på scootere og med vinden i håret og den ubekymrethed og gode tid, der langsomt sneg sig ind i sjælen, mærkede jeg pludselig følelsen af ungdom indeni og det føltes fantastisk. Det gik også op for mig, hvor vigtigt det er at holde fast i det, som var så naturligt som ung,- følelsen af frihed, lethed, ubekymrethed og vind i håret.

– Klumme Søndag.