Stress


Mange mennesker i dag oplever stress. Til tider opdager vi først symptomerne, når det er blevet alvor. Det kan derfor være en god idé at kende til stress-symptomer, så du kan forholde dig til det så hurtigt som muligt.

Stress forekommer hyppigst i alderen fra 35-45 år, hvor vi både skal opbygge karriere og familie.

Symptomer på stress kan være følgende:
  • Træthed og søvnproblemer.
  • Hjertebanken, mave, hoved, – eller rygsmerter
  • Åndedrætsbesvær
  • Angst
  • Irritabilitet, anspændthed
  • Glemsomhed
  • Utålmodighed
  • Problemer med at lytte til andre
  • Følelse af at der ikke er nok tid, uanset at man har tid nok
  • Sætter mange bolde i luften, men har sært ved at gribe dem, problemer med overblikket
Hvis symptomer på stress ikke behandles i tide, kan man få en udmattelsesdepression, også kaldet udbrændthed, og her er det sværere at komme ovenpå igen. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men det tager længere tid og kræver mere arbejde.

Behandling af stress kan indeholde flere forskellige elementer: samtaleterapi, herunder hjælp til omlægning af livsstilen samt en forståelse af, hvad der har afstedkommet den givne situation og hjælp til fremtidig stresshåndtering.

Stress kan være et tegn til dig om, at det er tid til at tage dit liv op til revision. Mange mennesker oplever efter en periode med stress, at deres liv får større mening og dybde, fordi de har set på deres livsværdier og er begyndt at lytte mere til deres sjæl og det, der virkelig har betydning for dem i livet.

Afspændingsøvelser, meditation og visualiseringsøvelser kan også være gode redskaber.

Kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular - så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt.

Dit navn

Email

Besked


Fornavn
Email address