fbpx

Jeg er ekspert på denne fine artikel i Femina i denne uge. The one who got away. Den handler om, hvordan nogle mennesker hænger fast i tanker om ham, jeg ikke fik. Men det bagvedliggende tema handler om mere end kærligheden til den, jeg ikke fik. Det handler om alt det, du tror, du har fortjent – eller ikke fortjent. Hvis du spørger dit rationelle jeg, om du virkelig har fortjent lykke, kærlighed og succes, vil svaret sikkert være JA! Faktum er bare, at rigtigt mange mennesker ikke formår at skabe et liv for sig selv, hvor de får det, de har fortjent. Jeg har et hav af kursister og klienter, der ønsker sig kærlighed, omsorg, flow, glæde, liv, lykke og succes, men ikke føler, at de har det, og drømmer om engang, hvor det var anderledes, eller når det engang bliver anderledes i fremtiden. Og på den måde kan livet glide ud mellem hænderne på os. Mens vi venter. Mens vi forsøger at skabe alt dette med ydre handling, og overser, at den stærkeste kraft ligger i vores indre. Kraften til at skabe eller ødelægge det vi ønsker i vores liv. Jeg tror på, at vi forstærker det, vi fokuserer på. Derfor, hvis vi fokuserer på fortid eller fremtid og på ønsket om noget andet, end det vi har lige i dette nu, så fokuserer vi på underskud. På venten. På ”ikke-nok”. På ”om lidt”. Måske på frustration – afmagt. Og på den måde er det præcis dét, vi skaber i vores liv. Vi skaber det i kroppens kemi, fordi vores tanker påvirker hjernens og kroppens udvikling og trivsel – både fysisk og psykisk – og vi skaber det energimæssigt i vores verden. Vi tiltrækker det energetisk, og skaber det i krop, sind og sjæl. Så vejen ud handler om accept af alt, som det er. Om taknemmelighed for det, der er. Jeg ved alt for godt fra mit eget liv, hvor svært det er, men mærker også forskellen på modstand, på virkeligheden (fx jeg ville ønske det ikke regnede, at mine børn altid var glade, at jeg havde ubegrænset økonomisk råderum) og på at gå med de ting, der sker i accept. Det holder ikke op med at regne, fordi jeg bliver sur over det. Er det regnen eller mig, der gør mig sur? Det gør jeg selv. Virkeligheden er, som den er. Jeg skaber selv mine tanker og følelser, der skaber grundlaget for det liv, jeg bliver i stand til at leve. Så når jeg drømmer om en anden kærlighed eller længes, så skaber jeg følelsen af ”en mangel” i mit indre, og så længe dette er grundlaget, vil jeg ikke kunne skabe alt det, jeg drømmer om, og med sikkerhed har fortjent. Derfor; fokusér på taknemmelighed over alt det du har i dit liv. Også (og i særdeleshed) når du fanges ind i at drømme om og længes efter en anden virkelighed. Hvis du vil ændre dit liv, så skab et indre fyldt af kærlighed, tro, styrke og vision. Og under det hele ligger, som altid, mængden af kærlighed til os selv. Elsk dig selv højt nok til at tillade dig alt dette. Og så derfra, gå ud og handl!

Så vi skaber vores virkelighed indefra, og det kan være en lang og sej proces at rive de slør væk, der skaber ubalance. De er oftest skabt i barndommen, og sidder i os som sejlivede følgesvende, men det er den eneste vej, der skaber varig forandring og indre fred.