Hvilket niveau af indsigt har du i dig selv?
På mine kurser og i min praksis møder jeg rigtigt mange forskellige mennesker og bliver hele tiden klogere på, hvordan vi som typer ser os selv. Vi har alle historier om vores liv og om, hvem vi er. Ofte passer vores selvbillede ret godt med virkeligheden, – til tider oplever jeg mennesker, hvor deres oplevelse af, hvem de er, hvordan de agerer og påvirker andre, ikke har den ringeste kontakt med virkeligheden eller andres oplevelse. Niveauet af selvindsigt kan variere fra en meget klart bevidsthed til en sløret eller helt uklar. Jeg kommer til at tænke på to klienter jeg har mødt gennem årene, hvor det uklare selvbillede særligt gjorde sig gældende. Den ene var en mand, der kom med sin kone så han og jeg i fællesskab kunne få sat lidt skik på hende. I hans verden var der ingen som helst tvivl om, at hun skulle tilrettes så de igen kunne få et ordentligt parforhold,- det hele var nemlig hendes skyld! Dette var hans udgangspunkt og det har jeg selvfølgelig oplevet mange gange. Som regel sker der dog det, eftersom terapien skrider frem, at den anden (på min foranledning) stopper med at pege fingre og tager ansvar for sin egen andel. Nu husker jeg særligt denne mand, fordi dette fremskred aldrig kom til at finde sted. De første sessions forsøgte jeg, med medfølelse, indlevelse og (synes jeg selv) gode skarpe spørgsmål, men hver gang vred han sig ud og vendte hele historien til at handle om sin kone. Hovedtesen var, at hvis hun nu kunne lære at opføre sig ordenligt, så ville han jo slet ikke råbe eller sige grimme ting mv. Efterhånden som mine terapeutiske og menneskelige redskaber blev udtømt, sagde jeg det simpelthen som det var; at han ikke var i stand til at se sig selv, var i offer-rolle og ikke modtagelig for terapeutisk arbejde. Også dette lod han til at kunne glide uden om, men kort tid efter min kontante udmelding, holdt han op med at komme, og jeg kunne nu begynde at arbejde med hans kone om at hende styrke til at gøre sig fri af ham.
Den anden klient, jeg husker, der i høj grad manglede selvindsigt, kom for nogle år siden med sin mand, der gerne ville skilles. Hun nægtede at tro på, at det kunne være rigtigt, lyttede ikke til ham, var vred, anklagende og nedladende. Han ville bla. gerne skilles fordi han generelt syntes at dette var et problem,- at hun ikke lyttede, men fortolkede alt i sit eget verdensbillede. Da de sad og talte hos mig kunne jeg konstatere at det, som han oplevede, også var det jeg så. Da jeg konfronterede hende med at hun f.eks. virkede vred, sagde hun promte nej! Hun var ikke det mindste vred! Eller da jeg påpegede at hun ikke lyttede til sin mand, var hendes svar det samme; Nej- sådan var det ikke- hun lyttede- han havde bare ikke noget interessant at sige! Hun oplevede slet ikke sig selv som hendes mand eller jeg gjorde. I personlighedstypesystemet Enneagrammet, som jeg underviser i, taler man om at vi mennesker kan befinde os på 9 forskellige niveauer af udvikling,- eller af indsigt i os selv. Jo længere nede vi er i vores selvindsigt, jo mere offer-agtige bliver vi. Vi bliver dårligere og dårligere til at se os selv klart, og det, der går galt i livet giver vi andre/omverden skylden for. Udvikling handler derfor bla. om at være nærværende og tage ansvar for, hvad der sker i vores liv ,- så vi forstår at vi selv skaber det, der er.