Et sted mellem 2 og 4 gange om ugen placerer jeg mig på min yogamåtte i mit lokale yogacenter. Også når jeg føler mig uoplagt eller fortravlet. Når jeg slutter, er jeg taknemmelig for at have taget mig tid til at ære min krop og sjæl, og jeg mærker, hvordan min krop kvitterer ved at føle styrke, smidighed og energi.

Hver time sluttes af med hilsen: Namaste.

“Når vi ser verden gennem vores ego, projicerer vi vores eget indre billede ud på verden”

Namaste er sanskrit og betyder: “jeg bøjer mig for dig” eller ”jeg ærer lyset/det guddommelige i dig” og er en respektfuld hilsen, som også har betydningen “vi er alle en”. Det er sådan en smuk hilsen, der minder mig om, at vi alle er så meget mere end det, øjet og egoet ser.

To former for syn

Måske har du aldrig tænkt over det, men vi har to former for syn: Den ene er vores perception – eller vores ego-syn. Det er den form for syn, som de fleste af os ser verden gennem, det meste af tiden. Det er den form for syn, hvor vi konstant vurderer vores omgivelser, andre mennesker og os selv. Nogle gange er vurderingen mild og venlig, andre gange fordømmende og kritisk.

Når verden ses gennem egoet, projicerer vi vores eget indre billede ud på verden. Fx er der mennesker, der hele tiden oplever andre, der overskrider deres grænse, eller er ubehagelige, eller alle andre somre end lige i år, er vores billede af, hvor mange solskinsdage, vi har haft, også tit så forskellige, fordi vi ikke ser verden som den er, men som vi er.

“Vi dømmer andre på deres tøj, størrelse, job, økonomi mv. og glemmer, at vi ikke ser andre mennesker eller verden, som den er, men som vi ser os selv”

Vi ser verden gennem lag af psyke, ubevidste gamle mønstre og sår og gennem vores egen følelse af, hvor elskværdige vi er. I ordets egentlige betydning. Og vi er så vant til denne form for syn på verden. Vi er så vant til at se hinanden på overfladen og gennem projektioner.

Vi laver (oftest ubevidst) konstant domme på os selv og andre. Vi dømmer andre på deres tøj, størrelse, job, økonomi mv. og glemmer, at vi ikke ser andre mennesker eller verden, som den er, men som vi ser os selv. Vi ser andre mennesker gennem de domme, vi har på os selv.

Domme, som vi ofte er ubevidste om. Den måde vi ser andre mennesker er et spejl af forholdet til os selv.  Fordi de fleste af os kæmper med den basale frygt, der handler om, at vi ikke er værd at elske, så ser vi også andres fejl og ”uelskelighed”.

Måden vi ser verden

Den anden type syn er vores vision. Det er den måde, vi ser verden på, når vi ser gennem vores sjæl, gennem kærlighed. I denne form for syn er vi til stede i nuet og uden dom eller vurdering. Fordi vi er forbundet med vores egen sjæl, ser vi også andres.

Og af sig selv opstår ud af nærværet, kærlighed. Herfra er vi i stand til at se andre i deres højeste lys. Vi ser bag masker og roller og gamle mønstre og ser ind bag ved. Det er en fantastisk øvelse, hvis du har mennesker i dit liv, som har gjort dig ondt.

Tilgivelse finder vej til vores hjerter, når vi forstår, at vi kun gør hinanden ondt, fordi vi er forviklet ind i ego-mønstre og forstår, at vi er mere end det. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke skal sige fra eller passe på os selv, men det betyder, at vi giver os selv mulighed for at slippe destruktive mønstre. Mere om tilgivelse i min næste blog.

En gang om året holder jeg retreat på Bali. Jeg har altid de dejligste mennesker med, der er forpligtet på at udvikle sig.

Noget af det, der rører mig mest, er hvordan det lykkes så smukt, virkelig at mødehinanden. Når jeg starter kurset beder jeg alle om, bare at sige deres navn og derefter skabe øjenkontakt med de andre i gruppen og hilse på hinanden på denne måde – med øjnene fremfor med ord. Derefter deler vi personlige karakteristika, hvad vi brænder for, og hvad vi lader som om i livet.

Det, der er tilsigtet, og det, der sker, er, at vi møder hinanden på et dybere plan end sædvanligt. Efter en uge sammen ved deltagerne ofte ikke, hvad de andre deltagere laver, hvor de bor, eller hvad deres interesser er, men de har følelsen af at have forbundet sig med hinanden på sjælsplan. Vi ser forbi fysik og ego og ind i et dybere plan, hvor de roller og masker vi ofte bærer med os, forsvinder.

Hurtige mentale billeder

Vi er så vant til, når vi møder nye mennesker, at præsentere os med en masse ord, der skal sige nogen om, hvem vi er. Vi fortæller måske, hvad vi laver, om vi er gift, har børn mv. Måske vi også fortæller nogle historier om, hvordan vi er…”jeg er sådan én der….”.

På den måde får vi hurtigt skabt nogle mentale billeder og forestillinger om, hvem vi er, som faktisk kan være med til at begrænse os, fordi vi kan komme til at putte hinanden i kasser der lukker ned for den vigtige nysgerrighed, vi kan møde hinanden med. 

“Når vi giver slip på de sædvanlige historier og i stedet skaber ægte nærvær med andre, opstår en samhørighed, som er så smuk og givende, at jeg ønsker, at vi alle kan blive bedre til det”

Når vi gør det, – skaber ægte nærvær med hinanden, opdager vi, hvor meget vi har til fælles, hvordan vi er forbundne og vi oplever kærlighed til mennesker, vi knapt kender. Ikke den form for kærlighed, som vi så ofte forbinder med kærlighed, som en følelse, der er forbeholdt vores elskede eller nære, men den mellem-menneskelige kærlighed, som flyder frit, når vi slipper vores roller og kommer ægte til stede med hinanden.

Alle de ord, vi normalt bruger til at definere, hvem vi er, når vi møder nye, kan være med til at skabe en adskilthed, hvorimod nærvær og øjenkontakt skaber samhørighed.

Én af deltagerne skriver dette om sin oplevelse: ”Jeg oplevede kærlighed, medfølelse, indsigt, interesse og forståelse for mig som person. En ægte opmærksomhed igennem alle de dage retreatet varede. Og jeg oplevede selv, at mærke hvor fedt det er at udvise ægte interesse for andre mennesker. Hvor spændende vi alle er, når man ser igennem lagene af ligegyldige masker. Det så vi igennem allerede efter den første time, vi var sammen. Utroligt så meget kærlighed man kan vise andre mennesker, når man ikke er indfanget i alle vores dagligdags spil og roller.”

Skab samhørighed og næstekærlighed

Måske du har lyst til at opleve denne form for samhørighed og næstekærlighed? Prøv næste gang du møder nye mennesker – eller prøv det med mennesker, du allerede kender. For at kunne det, må du starte med dig selv. Skab nærvær med dig selv.

Det kan du gøre ved at trække vejret dybt, mærke dine fødder og din jordforbindelse og synk ind i dig selv, – vær hjemme i dig selv. Gør noget, hver eneste dag, der forbinder dig med dig selv. Mediter, vær i naturen, træk vejret med opmærksomhed.

Forestil dig, at du kun kan se dig selv gennem øjne af kærlighed. Begynd at øv dig i at møde dig selv kærligt og nænsomt. I hverdagen og når du er i balance og i særdeleshed, når du føler dig presset i livet. Begynd derefter at øve dig i at se andre gennem øjne af kærlighed.

Mærk, hvad det gør ved dig at lave den øvelse. Skab nærvær med andre, se dem i øjnene, lyt til dem med ægte interesse. Hvem er du og hvem er de bag alle de gamle historier, roller og masker? Gå på opdagelse og bliv rigere.

Medfølelse giver lykke

Jeg har dage, hvor jeg sender kærlighed til tilfældige mennesker, jeg ser på gaden dage, hvor jeg sender kærlighed, overflod, succes og glæde til mennesker, jeg kender og holder af. Jeg gør det, fordi jeg ved, at det, vi fokuserer på, vokser. Øvelsen giver mig følelsen af lykke og kærlighed, så jeg giver, mens jeg sender til andre, samtidigt mig selv det, som jeg sender ud til andre.

Prøv det selv, hvis du har lyst. Jeg havde engang æren af at stille Dalai Lama et spørgsmål til et pressemøde. Jeg spurgte ham, hvad der skal til, for at vi bliver mere lykkelige.

Han svarede “medfølelse”. Lykke og medfølelse går hånd i hånd, så hvis du på nogen som helst måde kunne have lyst til at øge din lykkefølelse, så send kærlighed til fremmede og dine nære, vær forbundet og kærlig med dig selv og se dig selv og andre gennem øjne af kærlighed.

Namaste.


Email address