Menneskers historie


Kære Kisser. Du har løftet og inspireret mig til at komme tættere på min essens. Jeg har fået klarhed og ord på hvordan mit indre hænger sammen og så har jeg fået en masse konkrete øvelser at arbejde med. Du er et ærligt spejl, men udelukkende kærlig. Du støtter ikke tanker om for lidt eller for meget.

Min nabo stak mig engang en bog, din første bog. Derefter tilmeldte jeg dit nyhedsbrev og blev helt opslugt af dine beskrivelser af dine retreats. Jeg synes du kan noget med skønhed, nydelse, ro. Det ser jeg i dig, i Empowerhouse, i dine materialer. Jeg ser at du hjælper mig og andre med at være okay, med den man er og derfra kærligt puffer i en ønsket/mere hensigtsmæssig retning. Nå ja, og så har jeg tit tænkt at du også har fået mig til at blive bevidst om hvad "sund adfærd" er. Det bruger jeg faktisk rigtig meget når jeg arbejder med min egen og andres udvikling.

Jeg kunne blive ved:-)

- Marlene Weber Steenberg,tegnsprogstolk & EmpowerMentor, 2016


Kære Kisser. Overordnet vil jeg sige, at arbejdet med mit selvværd, har givet mere ro inden i mig. Tidligere har jeg haft det svært med konflikter/konfrontationer. Men nu kan jeg være rolig og konstruktiv, og huske på de 7 gyldne regler for god kommunikation. Det er virkelig dejligt. Jeg har fået fat i min indre kerne, på en rigtig god måde. Jeg er ikke længere så usikker på, hvad der er rigtigt for mig. Meditationerne er min store udfordring…... og forløser!!! At være alene med mig selv, og alle tankerne, det er virkelig noget der rykker. Det er stadig en smule angstprovokerende - men jeg har meget nemmere ved det nu.

- Karin Wils, Blomsterdekoratør, 2016


Det er med stor glæde, at jeg har deltaget I Empowermentor uddannelsen I efteråret 2014: Mindes ikke, at jeg tidligere har oplevet et så intenst og givende undervisningsforløb. Jeg har fået en stor relevant mængde faglig teori og praktiske værktøjer samtidig med en autentisk personlig udvikling. Dette skyldes efter min mening flere faktorer: Kisser Paludan har en evne til at formidle tør og kompliceret teori på en enkel, overskuelig og nærværende facon. Alle moduler er opdelt overskueligt og struktureret, både I forhold til hinanden og på hver enkelt modul. Litteraturlisten, der er fremsendt inden start, er yderst velvalgt. Således forberedt kan kursisterne koncentrere sig om Kissers overskuelige enkle og resume’ agtige gennemgang, ledsaget af meget afvekslende og pædagogiske øvelser, generøst placeret hen over alle kursusdage. Der er på forhånd kreeret og udleveret noter.

Kisser er ærlig, autentisk og kærlig i sin kommunikation såvel I sin præsentation af stoffet, som når hun giver kursisterne feedback på deres indsats. En stor del af de kompetencer kurset medgiver, har jeg kunne anvende direkte og med det samme I min hverdag, både professionelt og privat. Jeg kan på det varmeste anbefale Empowermentor uddannelsen til alle, der ønsker indsigt I sig selv samt viden og brugbare færdigheder til relationerne og interaktionerne omkring os.”

- Lone Kjems Vester, Tandlæge, 2016


Da jeg købte “At elske den du er” bogen satte det håbet igang om pludselig en dag faktisk at vide hvad det egentlig betød sådan i dybden… Man skal elske sig selv før man kan elske andre og diverse andre klicheer har været klistret på min væg som teenager og alt det der man gør i håbet om egentlig at forstå men alting virkede så diffust.. hvordan gør man overhovedet det? Jeg er startet på en lang rejse med dette - jeg har måtte se mange dæmoner i øjnene og har en hel del i skabet der stadig skal kigges på men en ting jeg har er redskaber og håb - alt sammen pga. Kisser og det har ændret min verden! Jeg voksede op i en familie hvor at elske den man var ikke lige var noget der var på tapetet, jeg lærte det var vigtigt at have success og tage sig godt ud - jeg voksede nok op med forældre som havde utroligt lavt selvværd - dog stadig super kærlige på deres egen måde. Men jeg voksede op med forældre der konstant fik fortalt mig at jeg ikke var god nok som jeg var og jeg kæmpede for at bevise jeg var værd at elske.

Mine kampe for at finde kærlighed tog mig vidt omkring - de tog mig fra store voldsomme og meget dramatiske skænderier med mine forældre der slet ikke forstod denne gale teenager - de skubbede mig ud i verden uden at være klædt på at jeg fortsatte min kamp nu med en fysisk og psykisk voldelig kæreste der virkelig fik de sidste stumper af selvkærlighed til at forsvinde -alt jeg ville var jo bare at blive elsket - jeg forstod det ikke og efter næste 4 år kom jeg ud af det. Jeg fik endelig mit liv på rette kurs efter både angst og diverse nedture og fik en successful forretning op og stå - set udefra super succesfuld med alt hvad man kunne ønske sig - og jeg fandt manden der var sød og støttede mig og en lille perfekt dreng og alting som på sociale medier ser fint ud, jeg elskede at jeg passede ind at jeg nu havde styr på mit liv og nu kørte det bare, meeeen der var vist lukket et låg på dæmonerne og til tider dukkede deres hoveder frem og fortalte mig jeg ikke fortjente noget af det. En dag skete det jeg troede jeg havde ventet hele livet på - at endelig vise mig selv og hele verden at jeg havde success at jeg kunne det her og jeg var værd at elske - en forside på Vogue - det bliver ikke større sagde jeg til mig selv, men hullet var større end jeg kunne ane. Min far som i grunden var den jeg ville imponere var nu død og sorgen blev større end jeg kunne have anet. Jeg faldt dybt ind i noget der sikkert var en depression - alt dette og alligevel ingenting!! Et sted i alt dette forstod jeg det endelig - hvis jeg ikke elsker mig selv så kan jeg heller ikke modtage andres kærlighed og de huller jeg forsøger at fylde bliver aldrig fyldt!

I dag er dæmonerne der stadig men jeg har håb om noget meget bedre og føler jeg via Kissers unikke kundskaber har værktøjer til langsomt at komme til at blive et mere helt og elskeligt menneske. Nogle gange synes jeg det er to skridt frem og 3 tilbage men når jeg ser på helheden kan det slet ikke sammenlignes med den jeg var inden. Det er de små ting der tæller - Jeg stopper mine negative tanker når de begynder at spinde ud af kontrol - engang kunne jeg blive så gal på mig selv at jeg ville slå mig selv eller endnu værre da jeg var yngre skære i mig selv - selvhadet var så stort og sorgen over ikke at finde forståelse og kærlighed i verden helt ubærlig at det var lettere at føle egentlig smerte. I dag stopper jeg mig selv, jeg er istand til at vende denne utrolig stærke negative energi til et mere neutralt standpunkt og kigge på min adfærd med undren og en opmærksomhed som var det et lille barn ude af kontrol. Jeg har lært at gøre små ting for mig selv og faktisk føle jeg fortjener det - jeg forstår nu at kærlighed må fyldes op indefra og fra mig selv. Jeg tager ansvaret på mig. Jeg længes stadig efter at andre mennesker skal udfylde dette tomrum I mig som nok aldrig kan fyldes uden at rydde ud i de negative tanker omkring mig selv. Jeg har brugt mindfulness - headspace en fantastisk app og yoga som grounding og måder at holde mig connected med mig selv og selvom det jævnligt smutter forstår jeg nu at hver gang jeg gør det - vælger jeg mig selv og det er ikke kærligt mod mig. Hver gang jeg længes efter kærlighed udefra forsøger jeg at at finde hjem i mig og finde noget - hører ofte musik jeg holder af og som gør mig i godt humør eller gør noget jeg kan lide - gå en tur - danse eller noget andet.

Jeg har lært at tale til mennesker der er tæt på mig med en klarhed over hvad jeg vil og hva der handler om mig og hvad der handler om dem - jeg kommer stadig til at kaste med mudder men lærer at hver gang jeg vælger at lade min ulykke være en anden skyld mister jeg min power og det trækker mig ned og tilbage et sted jeg ikke vil hen. Jeg har endnu ikke formået at lave spejl øvelserne men en dag skal jeg nok blive klar. For mig har det at dele denne process i en gruppe været guld værd og fået mig til at føle fællesskab og at vi sammen var det værd især når jeg ikke kunne mærke jeg var det værd.

Jeg havde læst selvhjælpsbøger - gået til flere psykologer - arbejdet med mig selv, gået til healer og alverdens ting.. og jeg var begyndt at forlige mig med at mit liv nok bare var sådan her og kunne ikke se hvordan at elske sig selv skulle gøre en forskel! ;) For 6 mdr. siden troede jeg aldrig jeg ville komme hertil ved blot at læse nogle linier i en bog, meditere lidt engang imellem og gå på et kursus med Kisser. Det viser sig at have været mit livs vigtigste beslutning og jeg er så utrolig taknemmelig for at jeg er på denne rejse nu og jeg vil aldrig vende om!! Når jeg tvivler er Kissers stemme der og er blevet en guide for hvad der er rigtigt og forkert når jeg ikke selv kan finde hoved og hale i mit liv. Jeg havde brug for nogen der tør stå fast - tør sige NEJ det er ikke okay og det kan Kisser - og når hun står fast så tør vi andre med vaklende skridt også stole på hun måske faktisk har ret.. måske er jeg også værd at elske.

- Sandra, Fotograf, 2016


Kære Kisser, din bog : Elsk den du er, er ganske enkelt ET MESTERVÆRK. Jeg har læst en del bøger i den kategori, men din er den af dem, der har givet mig en masse konkrete, relevante ting at arbejde med. Sammen med kurset er det GULD. Og din formidling af stoffet er i verdensklasse.
Tak for dig.

- Karin Wils, Blomsterdekoratør, 2016.


Det gik i forgårs op for mig, hvor meget jeg har rykket mig i løbet af tre måneder mens jeg har arbejdet på mit selvværd: for tre måneder siden skyllede negative tanker som "jeg er ikke vigtig", "han er ligeglad med mig", "familien vil have det meget bedre uden mig" da min mand kom senere hjem med børnene end jeg forventede (de havde bare hygget sig på vejen og været et smut inde hos naboen). Forleden var situationen præcis den samme, men denne gang tænkte jeg bare "jaja, de kommer når de kommer, jeg hygger mig med at lave mad, han ved hvornår vi plejer at spise." Og det var først i dag, da jeg kiggede mine selvudviklingsnoter igennem, at det gik op for mig at mine tanker har ændret sig på dette punkt. Jeg er sikker på at jeg også har ændret andre automatiske negative tanker, jeg er bare ikke bevidst om hvilke - de har ændret sig så markant, at jeg ikke engang tænker over det, at det bare er blevet en naturlig del af mig. Dét er fantastisk, og hele selvværdsarbejdet værd!

- Jette Louise Marcher, 2016


Om morgenen laver jeg enten yoga, mindfulness eller en vejtrækningsøvelse. 10 minutters selvforkælelse. Især yoga er min favorit i øjeblikket for yoga kombinerer nærvær og stræk af kroppen, som gør noget godt for resten af dagen. Når jeg er kommet hjem fra arbejde om eftermiddagen, så laver jeg en kop håndbrygget cappuccino til min kone og mig selv. Så lander vi og lader nydelsen af kaffe flytte os helt hjem rent mentalt.
Når stormen raser på job eller i parforholdet, så går jeg ekstra meget på toilet for at nyde synet af den prægtige person i spejlet: "Jeg elsker dig, jeg passer på dig og jeg siger fra" og "hvor ser du godt ud"”!

- Carsten Erskov Hendriksen, Civilingeniør, 2016


Mødte Kisser Paludan for første gang i 2005, hvor jeg påbegyndte et forløb i parterapi med min daværende samlever. Det skal lige siges at årsagen til at han blev til daværende, ikke var en ringe parterapi – mere nok at vi startede alt alt for sent. Efter endt parterapi startede jeg et individuelt forløb med rigtig mange timer – overskriften her var mit selvværd. Jeg var med på Bali i 2012, og går nu i diverse udviklingsgrupper.

Mærker mig selv
Hvert eneste møde med Kisser starter med en meditation. Det tvinger mig til at mærke mig selv helt ud i storetåen, som i starten var temmelig angstprovokerende for mig. Dette har medført for mig, daglig meditation – som hjælper mig i min dagligdag mærke mig selv og mine egne behov bedre. Jeg når ind under alle de, fra barndommens tid opbyggede lag, som er del af mine overlevelsesstrategier.

Et konkret eksempel: Vi sidder og taler om gamle roller, og et følemenneske som jeg selv, føler og fornemmer rigtig meget. Jeg fortæller om hvor svært, og til tider ensomt, det er for mig at bryde ud at gamle roller – og måske er jeg også alt for følsom… Hertil spørger Kisser ” Pernille synes du at mennesker kan være for følsomme??” Mig: Nej det synes jeg ikke – Kisser ” Kan du så være for følsom”…. Nej selvfølgelig kan jeg så heller ikke det – Kisser formår at gøre ting ret så simple. Rigtig fint for mig med ”omvejen” omkring mennesker – var hun gået lige til ”biddet” og spurgt mig om jeg kunne være for følsom, skal jeg ikke kunne sige, hvorvidt egen indre kritiker prompte ville have svaret: JA selvfølgelig kan jeg være for følsom. Kisser ”tvinger” mig til at mærke efter i mit inderste, og det gør mig sårbar og samtidig stærk.

Kærlig og nærværende
Kisser er altid ekstremt nærværende, hun lytter og kommer med konstruktiv samt kærlig feedback. Jeg kan mærke hende når vi taler – det kommer direkte fra hjertet. Hun deler også egne erfaringer samt historier, og der er en enorm gensidig fortrolighed.

Kisser ”spilder” ikke tiden. Hun sætter en ære i at vi ikke blot fortæller historier… Så gjorde hun dit, dut, dat – var det ikke bare tarveligt etc etc. Vi bliver tvunget til at tage stilling til hvad det gjorde ved os – selve følelsen, det er det interessante for Kisser. Det er de følelser vi arbejder videre med. Alle disse følelser om det er ked af det´hed, glæde, føle sig overset, trist, jalousi etc. – alt bliver rummet på en enorm kærlig samt nærværende måde. Når vi sidder i grupper kan der opstå individuelle behov – alle kan blive overvældet af egne følelser. Når dette til tider sker – føles det som om hun går fra at være nærværende på hele gruppen til at ”tune” direkte ind på den enkelte, og være ekstra kærlig samt nærværende. Dette hjælper den enkelte, og giver den samlede gruppe et løft af kærlighed og tilstedeværelse - meget smukt og dejligt.

- Pernille, 2016.


Jeg kan efter lang tids frustration over mange ting i mit liv, endelig begynde at mærke mig selv og mit hjerte. Jeg er begyndt at leve MIT liv og har fået uvurderligt mange fantastiske redskaber til at finde ind til min essens og modet til at leve derfra. Det kan jeg i kraft af det store forbillede du er for netop at være autentisk og ærlig på den ærlige måde. Du har en helt fantastisk jordbundenhed og min opfattelse er "what you see, is what you get", forstået på den måde at det ydre afspejler det indre i en utrolig ægthed. Tak fordi du deler din visdom!

- Marlene Weber, tegnsprogstolk & EmpowerMentor, 2016.


Empowermentor har for mig været en fantastisk spændende rejse hvor jeg har fået indsigt, og viden ikke kun på det personlige plan, men også på det teoretiske plan. Empowermentor uddannelsen har også givet mig en endnu større selvbevidsthed både i forhold til kærligheden til mig selv, kropssprog og nuets kraft. Selve coaching træningen vi har øvet på alle moduler har været intense og lærerige, og jeg er blevet udfordret.

Jeg oplever Kisser som en meget vidende, dygtig, intens og nærværende formidler, som forstår at omsætte teori til praksisnær hverdags eksempler. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale Empowermentor uddannelsen for selvudvikling, eller hvis man har et ønske om at coache.

- Louise Tvede, EmpowerMentor, 2016



Fornavn
Email address