Det er mere end 25 år siden, at jeg kom til Bali første gang. På min første af mange rygsæksrejser til Asien. Med min mand, som dengang var min kæreste. Vi var rejst fra Singapore til Jakarta og hen over Java til Bali. Iført spraglet løst batiktøj. Og ligesom med andre ting i mit liv, jeg bare har vidst, så vidste jeg, at denne, Gudernes ø, ville få særlig betydning for mig. Jeg tænkte, at engang ville jeg komme tilbage igen og igen og arbejde og skrive. Jeg anede ikke dengang, hvad jeg ville skrive, bare at det ville ske. Ligesom jeg vidste, at min mand var min mand, da jeg så ham første gang. Vi var kun 15 og 16. Jeg havde ikke talt med ham, men jeg vidste det.
Denne rejse til Bali er nu min 11. Jeg har netop afholdt mit 6. retreat på Bali og sidder nu og skriver på min næste bog. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvilken af de bøger jeg har linet op i mit hoved, jeg skal starte med, så nu skriver jeg bare. Jeg overgiver mig i tillid til at det, der kommer til mig, er præcist som det skal være. Når jeg skriver herfra, bliver det flydende, let, uanstrengt, kommer nærmest af sig selv. Ind imellem bryder mit ego ind; ”Undskyld, men er det ikke åndssvagt at skrive på noget, som du ikke kender slutresultatet på – du kan ikke engang se målet (som mit ego elsker) – så hvad f… har du gang i?”
Mit liv har været en lang rejse mellem mit egos behov for at regne ting ud, for at have øjet på målet, planlægge, kæmpe for – og have styr på tingene, og min sjæls dybere visdom, hvor jeg ikke regner noget ud, men bare ved. Hvor jeg overgiver mig i tillid til universets kærlighed og min egen sjæls visdom. Med en personlighed (ego), der tror at kontrol, egen kraft og styring er nødvendige egenskaber for at være i livet, har det ikke faldet mig naturligt med denne rejse. Måske netop derfor forstår jeg den så godt. I takt med at jeg har sluppet min bagage, er det blevet nemmere. Alt hvad der ligger i os, som er uforløst, skygger for – afskærmer os fra kontakten med vores Guddommelige sjæl. Måske netop fordi det ikke har været naturligt for min personlighed, kan jeg berette om forskellen på et ego-styret liv, og et liv levet i kontakt med sjælen. Jeg har hele mit liv haft kontakt til en dybere kalden i mig. En dybere kalden fra det, som jeg tror på, at min sjæl ”signede op til”, allerede før jeg kom til jorden. Præcis som vi alle har ”signet op til” vores rejser. Herfra er der følelsesmæssig frihed, ægte indre styrke og ro. Det er det, mine retreats og kurser handler om. Jeg elsker at hjælpe mennesker med at leve herfra. Det det sted i os, der er autentisk, kærligt, medfølende. Jeg er, med alt, hvad jeg har været igennem i mit liv – alt det lyse og kærlige og smukke og alt det sårende, ulykkelige og mørke, taknemmelig for min vej. Alt har været med til, at den læring, jeg giver videre til andre mennesker, kommer fra et dybfølt, erfaret sted, hvor der er stor medfølelse og kærlighed til alle de modige sjæle, der tager denne rejse i deres liv.
Måske du også har lyst til at undersøge, hvad din sjæl kalder på?