SKAB ET SELVKÆRLIGT LIV

– Du har fortjent det !

                 

 

                

Dette retreat er til dig, der ønsker at komme hjem til dig selv, lære at elske den du er og genfinde tillid til dig selv og livet. Måske du oplever dig stresset eller presset af livet på anden vis, måske du bare vil forkæle dig selv og er nysgerrig på din egen udvikling.

Yoga, selvudvikling og selvforkælelse.

Alle er velkomne.

 

Du vil opleve:

  • nærvær og ro
  • større egen-kærlighed
  • fordybelse og ny indsigt
  • forståelse for, hvordan du skaber et selvkærligt liv
  • et rum, der kun er for dig
  • nye relationer
  • time out til at mærke efter, hvor du er i dit liv, og hvad du har brug for at fokusere på
  • indsigt i, og redskaber til,  hvordan vi kan blive i stand til at slippe blokeringer for et kærligt og meningsfuldt liv (med udgangspunkt i Enneagrammet)
  • medfølelse for dine livstemaer samtidigt med at du begynder at se dem fra din sjæls perspektiv
  • forbindelse til din sjæl
  • styrkelse af din indre ro og styrke
  • ny dyb forbindelse med dig selv
  • ny følelse af robusthed og selvkærlighed
  • forståelse af din Enneagramtype – benspænd og det smukke potentiale

Et retreat for sind, sjæl og krop

Generelt

Dette er et retreat for din, der gerne vil give dig selv den ultimative gave. Det er et retreat, der bringer dig tilbage til dig selv og minder dig om din sande Essens.

Et retreat med fokus på egen-kærlighed, nærvær og glæde.

Hver morgen bliver vi forkælet med sund og nærende morgenmad, samt meditation, mindfulness eller yoga før vi går i gang med dagens program. Så meget som muligt af undervisningen vil foregår udenfor, så også øvelser og refleksioner er ude i den smukke og nærende natur. Vi afslutter hver dag med en blid restorativ/yin yoga eller meditation, der understøtter de indre processer.

Du vil få undervisning og træning i, hvordan du forløser gamle uhensigtsmæssige mønstre og finder hjem til det, der er din essens. Jeg hjælper dig med at finde frem til det, der begrænser dig og hvordan du genfinder glæden og letheden i livet.

Vi arbejder med at integrere aspekter af vores naturlige og sande Essens; bl.a. accept, ubetinget kærlighed, visdom, indre ro og balance, indre styrke og følelsen af at være støttet af og et med et kærligt guddommeligt univers, der altid har os og støtter os.

Jeg er meget stor tilhænger af frihed og har al tillid til at alle deltagerne deltager på måder, som føles helt rigtigt for den individuelle. Så du kan vælge at spise sammen og være super social eller du kan trække dig tilbage eller en fin blanding. Retreatet inviterer dig til at være med på din egen måde.

Når du kommer hjem, vil du være fyldt op med god energi og du har fået konkrete redskaber til at fortsætte din vej mod et bevidst og lykkeligt liv i nuet. Du vil opleve en ny lykkefølelse, kærlighed til dig selv og dit liv, psykisk robusthed, balance og stor indre styrke.

 

Dag 1. Nærvær og personlighedstyper

KL.14 – 18.30

Denne dag bruger vi på at synke ned og ind i vores væren. Vi connecter med os selv og med hinanden gennem øvelser, gåture i naturen og blid restorative yoga sidst på dagen. Vi kommer til stede i os selv og åbner sind, krop og sanser for at tage imod den næring der er i naturen, duftene, energien på stedet og den næring der er, når vi i fællesskab forbinder os med sjælens essens. Vi tuner også ind på, hvordan retreatet kan være den bedste individuelle ramme for egenkærlighed og det, du måtte have brug for i dit liv lige nu.

Når du begynder at leve i nuet og skaber nærvær med dig selv og din verden, vil du opleve en helt ny og fantastisk fylde og lykkefølelse. Du kommer til at opsætte nogle mål for, hvordan du fremadrettet vil skabe nærvær i dit liv. Vi bliver klare på, hvordan vi kan komme til at træde ud af nærvær i vores hverdag og ser på de handle/tanke-mønstre vi går ind i, når vi er pressede/ude af nærvær. Vi begynder også så småt at mærke den ro og kærlighed vi har adgang til, når vi er forbundet med vores sjæl.

Vi vil også kigge på Enneagramtyperne, som vi skal bruge som basis for undervisningen de øvrige dage. Jeg bruger Enenagrammet som en visdomskilde til forståelsen af, hvilke blokeringer vi har for at leve i nærvær, accept og kærlighed. Vi bruger Enneagramtypernes essenspotentiale som en form for meditation på de forskellige kvaliteter og indsigter. Forud for rejsen vil jeg bede dig udfylde en test, hvis du ikke kender din type.

 

Dag 2. Egenkærlighed og indre styrke

kl.10.00 – 18.00

Denne dag bruger vi på at se på de områder af dit liv, hvor du holder dig selv tilbage. Hvor du begrænser dig selv. Vi arbejder på at øge dit niveau af egenkærlighed og på at opløse de blokeringer du måtte have med dig for at leve frit, i kærlighed til den du er, og det du er her for. Vi arbejder med at mærke og eje det, du er når du er i din essens, så gamle begrænsende historier og overlevelsesstrategier der hæmmer dit liv, ses for hvad det er, mens vi åbner op for det, som du er i din essens. Vi arbejder med tilgivelse af dig selv og andre, som er så vigtigt for vores følelse af indre ro. Du vil lære, hvordan overlevelsesstrategier i barndommen skygger for sjælen og for at leve ud fra din autentiske kerne. Egoet skaber handlemønstre, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige, og du vil lære, hvordan du connecter dig med din sjæl og hele den fantastiske kraft og kærlighed, der er her. Du lærer at gå fra automatpilot til at tage din kraft til dig og blive din egen autentiske livs-leder. Vi “smager på” den af typernes essens, der handler om livskraft og sand indre styrke.

Vi træner autenticitet og power til at være i livet, som den du er med alt det, du har at bidrage med. Du vil opleve at få adgang til modet til at være i livet, helt som det fantastiske menneske du er. Dagen suppleres med yoga, der understøtter vores indre processer.

 

Dag 3. Intension og indre visdom, livsværdier og guidance

kl. 9.30- 17.00

Dag tre bruger vi også på i fællesskab at tune ind i den visdom, der allerede bor dybt i din sjæl. Vi gør os stille, går tættere på og lytter. Hvad længes din sjæl efter? Hvordan kan du åbne dig for at modtage guidance? Hvad vi det sige at lytte indad og hvordan kan du, også fremadrettet, leve et liv, der er i dyb overensstemmelse med din sjæls guidance? Hvad vil det sige virkeligt at vide noget? Hvordan forholder vi os på en åben og nysgerrig måde til os selv og livet og hvordan ved vi når noget er sandt for os? Vi bruger meditation og naturen som redskaber og modtager den intension for vores liv lige nu, som føles sandfærdig. Sidst på dagen laver vi små healings-cirkler, hvor vi bruger vores fælles energi på at holde hinandens intentioner i kærlighed.

Alle deltagerne får et sæt orakel-kort, som vi bl.a. bruger til at tune ind og bede om guidance. 

 

Dag 4. Lytte til sjælens stemme

kl.9.30- 16.00

Den sidste dag bruges på at lytte til sjælens stemme og stille skrapt på, hvad du er i dit liv for at være og gøre. Det er ikke væsentligt hvad du laver arbejdsmæssigt eller om du allerede føler at du følger dit kald. Vores fokus er at stille ind på de kvaliteter du naturligt har med dig. Vi arbejder med at finde dine essentielle livsværdier, dine essentielle menneskelige kvaliteter og lytter til, hvad sjælen allerede ved. På denne dag går vi også på opdagelse i, hvad der nærer og glæder din sjæl. Rigtigt ofte bruger vi så meget tid og energi på at gøre ting, som hverken rigtigt nærer eller glæder os. Mange af os ved ikke rigtigt, hvordan vi finder ind til det sted i os, hvor vores lykke allerede bor og kan lade os guide derfra. Vi bruger dine essentielle kvaliteter og din indre iboende lykke som fyrtårne for dit liv.

Vi arbejder også ud fra den tese fra ACIM (A Course In Miracles), der handler om at vi ikke bare har fortjent mirakler i livet, men har krav på dem. Vi undersøger, hvad mirakler er for os, hvad vi, i sandhed, ønsker os af livet og arbejder med at tune ind i den energifrekvens, hvorfra alt er muligt. Vi er også konkrete ved at lægge en plan for videre fastholdelse når vi er hjemme igen. Vi slutter af med en ceremoni, hvor vi ærer den proces vi har været igennem sammen.

Vi plejer at samles til en fælles middag for at fejre os selv og hinanden.

 

Hver dag

Fælles for hver dag er, at vi starter dagen med meditation eller yoga. Der er hver dag halvanden times yoga og undervisning fra ca. kl. 9.30-13.00, frokost fra 13.00 til 14.30 og undervisning igen fra 14.30 til ca. 17.00. Herefter fri leg.

 

Praktik:

Retreatet ledes af Kisser Paludan, psykolog, forfatter og spirituel lærer. Har afholdt retreats de sidste 10 år, – bla. før på Mallorca, mange år på Bali, i Italien og Marrakech. Der er fokus på et oplevelsesorienteret retreat med oplæg, øvelser individuelt og i grupper. Der er yoga morgen eller aften hver dag og hver dag startes med meditation.

Der er begrænsede pladser (16 stk.)

 

Sted/dato:

Efter at have kigget rigtigt længe, er jeg landet på at vi skal bo på det smukke, stemningsfulde og luksuøse 5 stjernede Hospes på Mallorca. Jeg bruger altid meget tid og energi på at finde et rigtige sted til mine retreats fordi jeg gerne vil at stedet skal underbygge det vi arbejder med. Når vi arbejder med egen-kærlighed, skal vi naturligvis være et smukt sted, der virkelig giver næring til alle sanser. Jeg vil gerne at vi føler os så forkælede, som vi har fortjent.

Dato; Retreatet varer forløber fra den 13.5. kl.14.00 til og med den 16.5. Vi tjekker ind på hotellet den 13.5 og ud igen den 17.5.

 

Pris:

Retreatet koster samlet kr. 12995,- (1500 betales ved tilmelding forneden på siden). 4 overnatninger på Hotel Hospes i delt dobbeltværelse med morgenmad, og 4 dages undervisning i egen-kærlighed og yoga.

Prisen indeholder ikke fly, transport til og fra lufthavnen og frokost/aftensmad.

Undervisning og hotel betales seperat (det får du info om)

Hvis du ønsker ene-værelse er der et tillæg i prisen på kr. 3500,-.

 

Fly:

Fly arrangeres selv (www.momondo.com). Bla. flyver Norwegian ofte billigt og direkte til Palma.

På nuværende tidspunkt kan du få fly for ca. 1400,- retur direkte.

 

Betaling og afbud:

Ved tilmelding betales et depositum på kr. 1500,-.

Depositum tilbagebetales ikke. Restbeløb kan, efter aftale, betales i 2 rater, (mod et gebyr på kr. 400,-) – skriv om aftale herom til Kisser@paludan.dk. Det fulde beløb skal være betalt senest den 1.4.20

Ved afbud før den 1.2.20. tilbagebetales 50%. Ved afbud senere end den 1.2.20. refunderes ikke.

Kort utilgængelig

Dato/Tid
Dato(er) - 13/05/2020 - 17/05/2020
Hele dagen

Kategori


Tilmeldinger

kr13,00

Betalingsinformation:

Du kan på nogle kurser betale senere via bankoverførelse (fx fordi du betaler i rater). Check beskrivelsen af kurset for muligheder.

Du kan altid betale nu med Dankort eller kredit kort ved at trykke på betalingsmetoden over denne tekst og vælge "Betal nu med Dankort eller kredit kort".

Hvis du stadig vælger at overføre pengene, skal du trykke på knappen "Send din tilmelding" og herefter selv overføre beløbet til Jyske Bank:
Reg. nr. 0697
Kontonr. 0001561189.

Dit navn og kursus/begivenhed bedes angivet ved bankoverførsel.



Fornavn
Email address