Italiensk storfamilie eller snærende familiebånd



8. juni 2015
Jeg har en stærk fornemmelse af, at jeg engang,- i et tidligere liv,  har været MAMA i en italiensk storfamilie.
Her mødes familien hver søndag hos MAMA (der er selvfølgelig også en papa, men han fylder ikke så meget i landskabet- hverken fysisk eller psykisk) og spiser vanvittige store mængder fantastisk hjemmelavet mad. Familien er selvfølgelig stor og broget. Der er alle typer og der er plads til alle. Der bliver spildt og snakket og lyttet og måske råbt, hvis man er uenig om noget og derefter skilles man og næste gang man mødes kan ingen huske eventuelle uenigheder og hele scenen gentager sig. Essensen i denne drøm er, at der er plads til at alle kan være helt sig selv og at det er trygt,- også at være uenig.

Imidlertid skifter scenen nu til Danmark,- til mine klienters liv og til mit eget, der ofte ser uendeligt anderledes ud. For nyligt havde jeg en ung smuk kvinde i min praksis. Hun kom fordi hun havde brug for at sætte lidt orden i en meget svær tid,- hendes far havde en uge tilbage at leve i. Ingen havde talt med faren om, hvad han ønskede sig skulle ske efter sin død og han havde heller ikke selv taget initiativet. I det hele taget længdes min klient efter at have en nær – autentisk kontakt med sin far. Gennem hendes datter var de begyndt at nærme sig hinanden efter et helt liv med afstand, men hun mærkede hvor svært det var at være sig selv sammen med sin far. Det var som om hun, uvilligt, kom til at påtage sig en rolle og det pinte hende. Det blev så tydeligt her, hvor de kun havde en uge tilbage sammen, men min erfaring er, at mange af os påtager os sådanne roller, – ofte uden at vide det, når vi er sammen med vores barndoms-familier,- mor/far/søskende/onkler/tanter, som betyder at der ligger en distance og en længsel efter rigtigt nærvær,- efter rigtigt at blive set, mærket og forstået.

Vi kan have forskellige roller, vi ubemærket kommer til at påtage os,- alvorlig, fjollet,  tilbagetrukket, konfliktsøgende, pleasende, udglattende eller sjov. Ofte er det roller, der ligger usagte og ubevidste i de historier, vi længe,- gennem liv, har fortalt os selv og hinanden om, hvem vi er og hvad vi kan forvente af hinanden. Det er historier, der får deres eget liv, når vi er sammen og som vi, til tider, efterlever pr. automatisk som marionetdukker. Rollerne kan bevirke, at vi stivner i hvem vi er sammen, – og de kan være usunde eller uhensigtsmæssige eller usande, – og så er de ikke altid nemme at træde ud af. Hvis nogen søger ud af rollen eller gør oprør imod den, spredes det som ringe i vandet og påvirker hele resten af systemet , som ikke altid er interesseret i forandringen og vil derfor forsøge at skubbe den “undslupne” tilbage i rammen så alt kan vedblive at være som det altid har været,- det virker trygt.

Måske du er en af de heldige, der har noget, der ligner min fantasi om den italienske storfamilie, hvor du helt kan være dig selv og bliver set og hørt som den du er, men hvis ikke, så prøv at lægge mærke til om du er autentisk sammen med din barndomsfamilie? Er du bare dig selv? Er der gamle roller eller historier, som du kunne have brug for at gøre dig fri af for at kunne elske dig selv som fortjent?

Klumme Søndag, uge 34 2011

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Fornavn
Email address