fbpx

Som små fine balloner sendes tusinde af bønner op fra en lille ø midt i Indonesien, midt i det indiske ocean, og ud i universet. En hel dag er sat af til stilhed og bøn. Jeg forestiller mig, hvordan hele energien på øen er fyldt med nærvær, ydmyghed og inderlighed. Tanker om livets gang og vores bidrag og opførsel summer over øen som bier om honning.

Jeg har for nyligt været så heldig at være på Bali til den balinesiske Nypei. Nypei er lidt som vores nytår, men der stopper sammenligningen også. Nypei symboliserer en ny begyndelse, det er slut på regntiden, alt og alle er trætte, jorden er udpint, og alt skriger på ny energi, på en ny start. For at få denne nye start må man først gøre de onde Guder trætte, så de ikke forstyrrer på den dag, hvor der skal være ro til at bede og meditere og skabe god energi. Aftenen før Nypei var vi til Ogoh Ogoh, der er en stor dæmon-gude-uddrivelses-aften. Landsbyer kommer med store processioner med fantastiske dæmon-guder kunstfærdigt lavet i papmache og et væld af farver og ondt lys i øjnene. De køres på hjemmelavede vogne af bambusrør af børnene og de unge i landsbyen. Der er fest og farver, og Guderne gøres trætte, så de forhåbenlig sover hele næste dag og ikke forstyrrer roen og bønnerne. Alt er lukket og slukket på denne særlige dag – selv tv sendes kun sparsomt, og ingen fly lander eller letter fra øen. Alle bliver indendøre, beder, mediterer og faster. Det er en ny, renselses-dag, hvor alle beder til Guderne og mediterer og tænker over, hvordan de har levet deres liv hidtil, og hvordan man kan forbedre sig i fremtiden. Der er absolut ingen mennesker på gaderne, og kun hvis du er alvorligt syg, kan du blive kørt på et hospital. Man tager tro meget alvorligt, og troen samler og skaber livsmening. Man taler også om, hvordan man denne dag giver jorden ro – der bliver ikke forbrugt eller forurenet – man viser jorden taknemmelighed over alt det, den giver os, ved at give den ro bare denne ene dag. Tænk, hvis hele verden gjorde dette bare en dag om året.

I aviserne kunne man dagen efter læse, hvordan et turistpar havde gået rundt på gaderne i hovedbyen, men var blevet taget ind i et fælleshus, hvor de pænt måtte vente til de 24 timer var gået. Vi er uvant med at være i ro og stilhed så længe ad gangen. Mine tanker går tilbage til nytår i DK, som ofte er mere eller mindre stressede pga. indkøb og forventningen om, hvor sjovt vi skal have det. Jeg har ofte til nytår savnet noget af det, som balineserne kan, ro og stilhed og et rum til fælles refleksion over livet, og hvor det bevæger sig hen. Jeg tænker på, hvordan vi kan lære noget her af balineserne, vi kunne måske blive bedre til at tænke over vores liv; lever vi det som vi skal, men også på hvad vi bidrager med? Hvordan behandler vi andre, hvordan behandler vi os selv, hvordan behandler vi jorden? Jeg tror, at det er sandt, at skal vi skabe noget nyt, skabe sand forandring, så må vi til tider være stille, slippe livets automatpilot og give os selv ro til virkelig at mærke efter.

Har denne artikel givet dig appetit på selv at opleve Bali – måske sammen med mig til et Bali-retreat – så læs mere om mit Bali retreat i menuen under ‘retreats’.