Efterår i PaludanEmpower



14. September 2015: 
For nyligt var min mand til clairvoyant. Han er slet ikke i min branche, men den clairvoyante så, hvordan han skulle begynde at rådgive andre om, og dele af sin, naturligt medfødte, evne til at leve "Nuets kraft".
Det har fået mig til at tænke over betydningen af Nuets Kraft i hverdagen. Jeg tror, at vi er mange, der har læst Tolles fantastiske bog, men jeg tror også at mange mennesker har svært ved at føre fornemmelsen af Nuets kraft ud i livet i hverdagen. Min mand, som jeg lige om lidt har delt livet med i 27 år, har været med til at hjælpe mig med at være i nuet, uden dom eller bekymring. Min mand og så uendeligt mange timers meditativ træning, bearbejdelse af et hav af følelser indtil de har løsnet deres greb, en sjæl der er stærkt besluttet på at lære og udvikles og jeg begynder at få fat om Nuets kraft ikke bare som forståelse, men som praksis. Det lykkes ikke altid, men oftere og oftere.

Her får du lige et hverdagseksempel;
"Står i kø i Mad og Vin i Magasin og har lagt mine varer på båndet da kassen bryder sammen i ekspeditionen foran mig. Ekspedienten forsøger længe at løse problemet og køen hober sig op bag mig. Endelig siger hun at vi kan gå til kassen, som de åbner ved siden af. Køen rykker hurtigt over og mens jeg samler mine varer sammen har den nye kø allerede dannet sig. Vi bestemmer ikke selv over omstændighederne i vores liv og de er fyldt af disse små hændelser, som vi ikke kan styre, men det vi kan bestemme er vores egen reaktion. ”Hvad siger I til at vi, der stod foran i køen, også kommer foran i køen nu?” spørger jeg køen mens jeg bevæger mig foran. ”Selvfølgelig!” er reaktionen.  Jeg er venlig, rolig. Damen først ved båndet siger; ”undskyld”. ”Det skal du da ikke undskylde, siger jeg. Jeg var da selv bare fløjet hen til kassen hvis det var mig, svarer jeg.” Vi småsnakker lidt og da jeg går derfra tænker jeg over, hvor vigtigt det er, at vi selv tager ansvar for at behandle os selv respektfuldt og kærligt. Jeg har set så mange mennesker skumle bagerst i køen eller skælde andre hæder og ære fra fordi de har følt sig uretfærdigt behandlet. Og så undrer vi os samtidigt over at der er krig i verden. Bliver vi uretfærdigt behandlet når vi springes over i en køen? Er det køen, der gør mig vred, eller ked af det eller frustreret eller er det mig, der skaber de følelser i mig? Hvis jeg var gået bag i køen og havde skumlet der, havde jeg skabt vrede i mig, jeg var kommet for sent til min aftale og var gået derfra i frustration. Hvem havde skabt de følelser i mig? Køen (virkeligheden som jeg ikke kan styre) eller mig selv ? Hvem havde tvunget mig til at blive stående bag i køen? Kun mit eget indre- jeg ville have gjort det mod mig, men ville ikke have set det. Jeg ville have set det som ”de andres” skyld. Jeg ved, at det er et lille hverdags eksempel, men det er den slags livet er fyldt af. Vi bestemmer ikke, hvad der sker omkring os, men vi er selv ansvarlige for vores reaktion og de tanker og følelser vi skaber som følge.
Bevidst nærvær og egen-kærlighed skaber uendeligt Empowerment.

Måske du selv har lyst til at eksperimentere med at skabe nok ro i dig selv til at kunne iagttage situationer i, og udenfor dig selv, så du får frihed til at vælge dine reaktioner, tanker og følelser?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Fornavn
Email address