Hvad bruger du dine ord til?

Da jeg var barn, var det ”moderne” at huske små søde digte, som man skrev i hinandens venindebøger – jeg kunne aldrig huske dem og det kan jeg heller ikke nu…noget med roser er røde…violer er søde, og du er ligeså… Men min farmor lærte mig et vers, som landede direkte i mig og aldrig siden har forladt mig. Da hun sagde det, var det som om, at en dyb visdom blev vækket til live i mig, selvom jeg kun var en lille pige. Selvom det er såre enkelt, så har jeg gennem livet erfaret, hvor svært dette kan være, og hvor meget vi får ødelagt i vores relationer, når vi ikke følger min farmors vers. Det lød sådan her:

”Sig hvad du mener og mén, hvad du siger, så er du én af de rigtige piger”

 

Og vi gør det hver eneste dag –taler, bruger vores stemme, bruger ord, og ofte uden rigtigt at overveje hvordan eller hvorfor. Så lad mig invitere dig ind i en overvejelse om, hvordan du bruger din stemme. Og hvis du opdager, at du ikke bruger den, som du kunne ønske dig, så husk at mød din opdagelse med medfølelse – vi gør hele tiden, det aller bedste vi kan. Men måske har du fortjent mere? Bedre? Måske du kan ære dig selv, dit liv og kærligheden endnu mere ved at være opmærksom på dine ord?

Så – hvordan bruger du din stemme?

Til at udtrykke dit sande selv?
Til at udtrykke kærlighed?
Tillid?
Til at udfylde tomrummet mellem dig og andre?
Til at smalltalke?
Til at beklage dig?
Til at bagtale?
Til at udtrykke taknemmelighed?
Til at undgå stilhed og mærken efter?
Til at få livet til at gå?
Til at udtrykke frygt for fortid eller fremtid?
Til at tage dig ind i nuet eller ud af nuet?
Til bevidste nære samtaler eller ligegyldig snak?
Til at forbinde dig med andre eller til at holde afstand?
Til at udtrykke dine behov?
Til at udtrykke dine værdier og følelser?
Til at udtrykke noget andet end det, du mener?
Til at udtrykke det du virkelig mener?
Til at tage konflikter?
Til at undgå konflikter?
Til at spørge ind til de vigtige ting i livet?
Til at styrke eller svække kærligheden?

I mit eget liv har jeg trænet mig i at forsøge ikke at bruge mine ord på ting, der trækker mig eller andre ned – brok bare for at brokke sig fx. Og jeg vil hellere stilhed end snak, der ikke tjener andet formål, end at fylde tiden og rummet ud mellem os. Ind imellem bruger jeg mine ord til at tjekke ind i min kære. Fx. spurgte jeg for nyligt (og gør det ind imellem) mine børn og min mand; ”Kan du mærke min kærlighed til dig? Er der måder, jeg bedre kan udtrykke den på for dig? Kunne jeg være mor/kone på en måde, som endnu mere ville give dig følelsen af at blive mødt og set af mig?”

Jeg forestiller mig, at vi alle ønsker os dette; at vores nære virkelig ved, hvor elskede de er. At vores nære føler sig set og mødt af os, og alligevel er det de færreste, der bruger deres ord på at gå på opdagelse i, hvad de har brug for fra os.

Så måske du har lyst til at være opmærksom på, hvordan du bruger dine ord. Lad dine ord være en forlængelse af den du er, – en forlængelse af alt dit lys og kærlighed.

 

 

DM
DM

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Email address