Bag enhver mand (og kvinde) står en kvinde



Det slår mig ofte, hvor stor en betydning kvinderne i vores liv spiller for os. Jeg ser det i min omgangskreds, blandt mine klienter og kursister og i mit eget liv. Vi lærer af det, vi ser som børn. Kvinderne i vores liv har lært os om tro, håb og kærlighed. Gennem deres relationer og roller har vi lært om dette. Det vi har set der, har indlejret sig i vores bevidsthed og underbevidsthed og er blevet til guldbrædderne på den scene, vi betræder gennem livet. Der er kærlighed, historier og hemmeligheder, der definerer, optager energi, skaber alliancer og roller. Traumer og løgne kan forplante sig op igennem flere generationer. Har du mon tænkt over, hvilke kvinder der har formet dit liv og hvordan?
Jeg tænker på de 3 vigtigste kvinder i mit liv med stor taknemmelighed og kærlighed: min mormor, min farmor og min mor. Jeg har ingen af dem længere, og alligevel vil de altid være med mig. Det er svært at finde lighedstegn mellem de 3 kvinder, men ét er dog udtalt; der var en vis portion forfængelighed involveret. Når vi taler om forfængelighed som evnen og viljen til at holde dig så smuk som muligt, så kan jeg faktisk godt lide en god portion forfængelighed. For mig handler det om at sætte sig selv så højt, at man dels føler sig smuk, og dels gør hvad der skal til for at være smuk. Alle tre kvinder havde denne egenskab.

Min mormor var det blideste, milde væsen, der fuldstændigt manglede evnen til at sætte sig selv igennem – til at sige fra og udtrykke sin mening. Med et liv fyldt af depressioner og et tab af sit ene barn, var hun sød og kærlig, men også modløs og tilbagetrukket. Ingen tvivl om at min mormors manglende evne til at manifestere sig selv i sit liv har vist mig, hvor vigtigt det er at kunne det. I modsætning til min blide mormor stod nu min noget mindre blide farmor. Min farmor var en stædig, stolt dame (yes, jeg skriver dame – intet andet ord kan bruges om min farmor). Jeg husker, hvordan jeg beundrede hende som barn. Hun havde smukt tøj – sådan noget der passede sammen og med sko og hatte til, og hun havde mørkt krøllet hår og boede smukt og stilfuldt og lavede fantastisk mad. Jeg havde et nært forhold til min farmor, som i min barndom vist mest bestod i næsegrus beundring, men senere udviklede sig til en gensidig respekt. Jeg var nemlig en af de få personer, der turde sige min farmor imod. På mange måder lignede vi hinanden, hun var dybest set et menneske, der godt kunne lide ærlig direkte snak, som jeg selv, men hun holdt sig tilbage pga. sin opdragelse (en meget hård far) og noget i hendes personlighed, der handlede om etikette og om at være korrekt. Dog var INGEN nogensinde i tvivl om, hvad min farmor mente, kunne lide eller ikke lide. Hun havde evnen (som vist særligt en kvinde rigtigt kan prale med) til at lade alle sine følelser, ikke mindst vrede og utilfredshed, sive ud. Hun lærte mig på en helt anden måde om stolthed, styrke og stædighed. Forholdet til vores mødre er naturligvis det mest afgørende, men også stort og omfattende.

Måske du, kære læser, har lyst til at give kvinderne i dit liv nogle tanker. Hvad har de lært dig? På godt og ondt. Er der noget, du gerne vil forstærke, noget du vil give slip på? Hemmeligheder eller noget usagt, der har brug for solens lys? God fornøjelse.

Har disse ord gjort dig nysgerrig på at fordybe dig endnu mere i selvindsigt og give dig mulighed for at empower dine omgivelser, kan du læse mere om mine Empowermentor kurser i menuen under ‘Uddannelser/kurser’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Email address