fbpx

På en rejse faldt jeg over en smuk dagbog med denne inskription udenpå:

In the end, all that matters is:

–       how well did you live

–       how well did  you love

–       and how well did you let go

Teksten talte direkte til mit hjerte, og jeg købte en hel stak til gaver og tænker ofte over, hvor sandt det er, og hvor svært det er; virkelig at leve, virkelig at turde elske med hud og hår, for slet ikke at snakke om, hvor svært det er at give slip.

Jeg funderer for tiden en del over, hvor vigtigt det er at lære at give slip, men også over, hvor meget vi mennesker kæmper med det. Livet bliver så uendeligt meget nemmere, hvis vi bliver gode til at slippe de ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Vi bruger uanede mængder energi på at kæmpe med virkeligheden, med hvordan livet folder sig ud, også der hvor vi ikke kan gøre noget ved det. Vi hører os selv og andre sige “jeg ville ønske at…jeg havde flere penge, at min mand forstod mig bedre, at mine børn besøgte mig oftere, at jeg ikke var syg, at alle mennesker ville tale pænt til hinanden…osv., osv.” Der er mange ting, vi skal lære at give slip på gennem livet; der er vores aldre og tider i livet, som forsvinder og vi må bevæge os videre. Der er vores ideer om livet, som ikke altid matcher virkeligheden. Der er vores roller og identitetsfølelse, der ændrer sig. Når vi har små børn, skal vi lære at være forældre, når de bliver større skal vi slippe den igen og finde nye roller sammen. Der er bristede drømme, som vi må slippe og opfinde nye, mennesker der kommer ind i vores liv, og som vi senere frivilligt eller ufrivilligt må slippe igen. Til tider holder vi fast i relationer, som ikke længere er hensigtsmæssige, blot fordi vi har så svært ved at acceptere virkeligheden og give slip. Så at give slip handler også om vores even til omstilling, til den forandring, der er en uundgåelig del af livet.

Jeg oplever, at mange mennesker kan have svært ved denne del af livet: at give slip og acceptere virkeligheden, som den er. Prøv at lægge mærke til, hvad der sker, når vi taler om, hvordan vi ville ønske os, at ting var anderledes; at jeg var yngre, havde flere penge, den rigtige mand mv.  Vi udtrykker en mangeltilstand! Vi fokuserer på noget, vi mangler, på noget som ikke er, som vi gerne ville have det, og når det drejer sig om frustrationer omkring andre mennesker, så taler vi også om ting, der er udenfor vores indflydelses-sfære. Jeg tror på, at udtalelser eller tanker af denne karakter virker på to måder; dels så holder det os fast i en mangeltilstand, hvor vi fokuserer på det negative, og dels så tror jeg på, at det, vi sender ud, kommer tilbage. Dvs. at når vi tænker i – og taler om vores mangler – så er det også det, vi får tilbage; mangler.

Vi skal forsøge at ændre de ting, vi ikke bryder os om i vores liv, men der er også mange ting, vi ikke kan ændre, og det er her, vi skal lære at give slip og bruge vores energi rigtigt. Mange frustationer stammer herfra, fra kløften mellem virkeligheden og vores forestillinger. Vær derfor opmærksom på, om der er områder, ideer, mennesker mv., som du holder fast i, og som ikke bibringer dig glæde, og tænk over, om der er områder i dit liv, du ser uklart, som du kaster slør over, og om der er noget, du skal lære at acceptere eller slippe?