Ærlig kommunikation er kærlig kommunikation



27. maj 2015
Er det altid kærligt at melde ærligt ud?Kærligt overfor dig selv? Kærligt overfor andre?

Vi snakker ikke om at slynge sin mening ud til højre og venstre, – måske endda uden kende uden at være blevet bedt om det, – vi taler om ærlige udmeldinger, hvor vi holder os på egen banehalvdel, – kommunikation, der er ledt af klarhed og kærlighed. Jeg har ofte hørt mennesker sige; “jeg ville ikke sige det, fordi jeg ikke ville gøre han/hende ked af det- eller sur- eller “jeg ville ikke skabe dårlig stemning, – eller “han kan alligevel ikke ændre sig, -så jeg sagde ikke noget”. Vi holder igen og bilder os selv og andre ind at det er i den gode sags tjeneste. Men er det sandt? Er det den gode sags tjeneste og er det ledt afkærlighed? Eller handler det i stedet om at “jeg” ikke vil udsætte mig selv for den andens følelser når jeg melder ærligt ud,- at “jeg” ikke tør stå helt ved mig selv,- eller at jeg” får rodet mig selv sammen med den anden ved at projecere mine egne følelser (hvad ville jeg føle, hvis nogen sagde dette til mig) over på den anden og derfor holder igen?
Og hvad er konsekvensen af at holde igen? Inden i den enkelte skabes et rum, hvor alt det usagte bor og dette rum kan komme til at vokse sig stort og fylde ud i relationen,- helt uden ord, men dog meget stærkere end ord,- som stemninger,-afstand. Hvis jeg er ked af det, vred, skuffet i en relationer,- hvordan behandler jeg mig selv- og den anden, ved ikke at melde ud? I min optik behandler jeg både mig selv og den anden med manglende kærlighed og tillid. Jeg må have kærlighed nok til mig selv til at lytte til mine følelser og kærlighed og tillid nok til den anden til at turde være alt hvad jeg er,- også når jeg er ked af det, vred, såret. Jeg oplever så ofte mennekser jeg kender privat eller professionelt, at denne tillid ikke er der,- det handler om tilliden til at jeg må være mig og tilliden til at du er der når jeg er mig, og at “du” øvrigt kan tage vare på dig selv. Det er det lille barn i os, der er i tvivl om, hvorvidt jeg virkelig kan elskes når jeg bare er mig. Så min tese er, at ærlig og kærlig kommunikation dybest set har rødder i evnen til virkelig at elske den du er. Herfra bliver komminikationen ikke pushy, fordækt eller indirekte, men flyder bare som en naturlig forlængelse af mig,- i kærlighed og tillid til min egen væren og connection med andre.

Dejlig søndag til jer alle!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Email address