“I 2007 gik jeg rundt med tanker om hvor vidt jeg havde en depression. Disse tog jeg hul på med Kisser, som min psykolog. Og man kan roligt sige, at der gik hul på noget. Siden da, har Kisser stået ved min side igennem en svær depression, skilsmisse og her på det seneste en voldsom personlig udvikling. Det har hun gjort gennem samtale og hypnose. Kisser er en kraftigt medvirkende faktor til, at jeg nu er på vej til at elske livet igen. På vej imod at turde elske mig selv igen. Kisser er et fantastisk menneske, med en empati, som er enestående. Jeg kan på det kraftigste anbefale alle, der gerne vil lære mere om sig selv, at tage et af hendes kurser, eller at bare spørge hende om, hvordan man bliver bedre til at leve i nuet…”

– Anders Djurhuus

“Vil du gerne føle mere end stress og underskud i dit liv, er et af de bedste bud på en ny måde at trække vejret på, at deltage i en af Kissers grupper. Med den største skepsis gik jeg ind ad døren, og med det største smil gik jeg ud igen. Her er jordnære teknikker, ro og overskud. Intet hokuspokus, bare rent velvære efter en tur i den indre centrifuge. Anbefales på det varmeste.”

– Lene Pia Madsen – Publikumschef

I lev din sjæl gruppen er der virkelig rum og mulighed for at være sig selv og mærke sig selv. Dette hjælper meditationerne bla. til og nærværet og åbenheden blandt deltagerne bidrager. Det alt afgørende element er dog Kissers professionelle, lyttende og omsorgsfulde måde at agere på som leder af gruppen. Sjældent har jeg set så stort et talent for at lytte aktivt og objektivt og samtidig være indlevende uden at bringe sin egen personlighed og skygger upassende ind over. Desuden formår Kisser at styre tiden og holde en dagsorden, samtidig med, at hun giver plads til deltagernes input, som bliver taget seriøst og aldrig bliver afbrudt.
Det har været udviklende og udfordrende at deltage og det er bestemt ikke sidste gang jeg melder mig i en gruppe.

– Line Skov – Konsulent

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Email address
%d bloggers like this: