Herunder kan du læse nogle af mine klummer fra “Søndag”, hvor jeg skriver en ny klumme ca. hver 5. uge.

Søndag er Danmarks største ugeblad med et oplag på over 300.000 hver uge.

Efterår 2011.

En hyldest til livet.

Jeg bruger en stor del af mit liv på at hjælpe mennesker med at løse problemer eller med at forstå og lære at udleve deres potentiale,- deres sande essens. Processen dertil er bl.a. præget af et fokus på de ting, der spænder ben for lykken, spænder ben for at udleve den enkeltes potentiale, – altså på sorgen og smerten, der ofte skal lyttes til før lykken for alvor finder vej i vores liv. Hånd i hånd med at slippe gamle mønstre, går indøvelsen af nye hensigtsmæssige mønstre,- nye vaner, der skaber lykke,- og gerne vaner, der bliver så automatiske, at de bare følger os gennem livet uden at vi skal gøre noget særligt for det. En af de vaner, der er særdeles gavnlige at indarbejde er dit fokus på alt det i livet, du er glad for, – det du virkelig sætter pris på. Vi ved, at den menneskelige hjerne har nemmest ved at huske det negative så derfor er det vigtigt at øve os i at huske det positive,- det kommer ikke så naturligt nemt, som at huske det negative. Nogle mennesker har naturligt lettere adgang til positivitet end andre, men det gælder for os alle, at det er noget vi kan øve og i og fokusere på. Det er sådan, at det vi fokuserer på vokser,- uanset hvad det er. Derfor er det vigtigt at fokusere på det i livet, vi gerne vil styrke.
Derfor, kære læser vil jeg nu bede dig om at gøre denne øvelse med mig. Det er ganske enkelt en taknemmelighedsøvelse, hvor du udelukkende fokuserer på, alt det der er fantastisk i dit liv, som du måske glemmer at sætte pris på,- eller som vi tager for givet. Til tider skal vi opleve alvorlige ulykker eller andet, for at få øjnene op for alt det fantastiske og smukke i livet, – og nogle gange kan det derfor være godt at stoppe op,- minde os om, at i morgen vil komme og gå og en dag vil livet også være gået.
Din taknemmelighedsliste kan være en generel liste, hvor du nedskriver alt det, du er taknemmelig over i dit liv,- i din fortid og i dit liv lige nu og her, og du kan lave en dag-til dag-liste, hvor du hver dag skriver ned, hvad du er taknemmelig over i dag.

Til inspiration får du her et lille udpluk af min taknemmelighedsliste, som den ser ud lige nu i mit liv, men husk at din liste skal være lige præcis det, der giver mest mening for dig:
Jeg er taknemmelig over:
- at jeg har fået to dejlige børn og at de er sunde og raske
- at jeg har en dejlig mand,
- at jeg selv er sund og rask (jeg tænker over dette ofte når jeg sætter i gang med mine løbeture. Min mor har Parkinson og stort set lammet og jeg ser derfor hvordan min bevægelighed slet ikke er en selvfølge)
- at vi kan spise god og sund mad hver dag
- at jeg har tag over hovedet i rare omgivelser
- at mine børn trives
- at meditere
- alle vores rejser og oplevelser i mit liv
- at jeg kan afholde kurser, som jeg brænder for og at der altid kommer dejlige givende mennesker på mine kurser
- at jeg har gode nære venner
- at jeg er i gang med at uddanne mig videre og blive dygtigere
- at livet hele tiden giver mig mulighed for at udvikle mig og lære mere.

God fornøjelse!

Efterår 2011.

Lev din sjæl.

Dette er titlen på et nyt kursus, jeg er begyndt at afholde og som jeg allerede holder så meget af, at jeg ved at jeg kommer til at lave flere. Det handler om det, som optager mig allermest; hvordan vi forstår og finder ind til det, der er vores sande essens og lærer at leve i overensstemmelse med, hvad der føles sandt her. Det er den del af os, som vi kan finde frem til, når vi er i stand til at give slip på tillærte roller og lærer os selv godt nok at kende til at vide, hvad der virkelig er sandt for os.
Jeg tror på, at vi alle indeholder helt særlige personlige kvaliteter og at det er super vigtigt at lære at se og forstå disse specifikke kvaliteter. Prøv at tænke over, hvad dine særlige menneskelige kvaliteter er. Måske har du særligt anlæg for at samle mennesker og skabe god stemning, måske har du særligt anlæg for at lede og udvikle andre, måske du har en særlig kvalitet, der handler om omsorg…. Prøv lige nu (eller så snart du kan) at tænke over dine særlige personlige kvaliteter,- skrive dem gerne ned.
Dertil kommer, at vi alle har helt særlige evner. Det kunne være musiske, kreative, matematiske, psykologiske, sproglige…andet. Tænk igen over, hvor dine særlige evner ligger. Mærk efter på et dybere plan. Vær opmærksom på om det, du kommer frem til, klinger sandt helt dybt inde. Hvis ikke, kan det være ting, der er blevet sagt om dig så mange gange, at du selv er kommet til at tro på det. F.eks. ”hun er så god til sprog” – er det sandt eller bare noget du er kommet til at tro på. Tag din historie lidt op til genovervejelse,- giv dig selv ren tavle at skrive på. Vi har tendens til at leve i og efter vores gamle historier. Det kan være et godt miks af historier vores forældre fortalte om os, og historier vi gennem årene har fortalt om os selv (jeg er storesøsteren og derfor den ansvarlige og så er jeg god til tal og er derfor blevet regnskabsfører…) og som med tiden kan blive til begrænsninger for os fordi vi kommer til at fastlåse os selv. Måske er der andre historier gemt i dig?
Prøv at lave denne lille øvelse med mig; inden du går videre,- luk øjnene et øjeblik, træk vejret dybt ned i maven nogle gange, læs så min instruktion og derefter; luk igen øjnene og tillad dig at visualisere, der jeg her skriver; Mens du sidder med lukkede øjnene,- lad din vejrtrækning finde sin egen rytme. Mærk derefter din krop igennem og giv for hvert område slip op spændinger og slap helt af,- langsomt fra tåspidserne op igennem fødderne, anklerne, læggene, knæene, lårene, underlivet, maven, brystet, ryggen, skuldrene, hals og nakke, ansigt (særligt kæber) og hovedbund.
Forestille dig nu følgende; det er en smuk og solrig sommerdag. Foran dig er en stor smuk have med blomster i alverdens farver. Der hænger rækker med frisk nyvasket vasketøj. Der er flere rækker end du lige kan tælle,- det vejrer smukt og farvestrålende i den svage vind. Du går gennem det første lag og mærker, hvordan du bliver lidt mere dig, – som om dine gamle roller glider af dig helt af sig selv. Se for dig at du går igennem flere og flere lag af rent duftende vasketøj og mærk, hvordan du for hver gang, kommer tættere og tættere på det, der er din sande essens. Måske du mangler ord for, hvordan det føles at være her,- måske der mere er tale om en fornemmelse,- det er helt ok,- bare mærk følelsen. Når vi forstå og lever efter vores sande essens og vores særlige evner, opstår en større meningsfuldhed og lykke i livet, – god fornøjelse!

Uge 34.

Italiensk storfamilie eller snærende familiebånd.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at jeg engang,- i et tidligere liv,  har været MAMMA i en italiensk storfamilie. Her mødes familien hver søndag hos MAMMA (der er selvfølgelig også en papa, men han fylder ikke så meget i landskabet- hverken fysisk eller psykisk) og spiser vanvittige store mængder fantastisk hjemmelavet mad. Familien er selvfølgelig stor og broget. Der er alle typer og der er plads til alle. Der bliver spildt og snakket og lyttet og måske råbt, hvis man er uenig om noget og derefter skilles man og næste gang man mødes kan ingen huske eventuelle uenigheder og hele scenen gentager sig. Essesen i denne drøm er, at der er plads til at alle kan være helt sig selv og at det er trygt,- også at være uenig.

Imidlertid skifter scenen nu til Danmark,- til mine klienters liv og til mit eget, der ofte ser uendeligt anderledes ud. For nyligt havde jeg en ung smuk kvinde i min praksis. Hun kom fordi hun havde brug for at sætte lidt orden i en meget svær tid,- hendes far havde en uge tilbage at leve i. Ingen havde talt med farén om, hvad han ønskede sig skulle ske efter sin død og han havde heller ikke selv taget initiativet. I det hele taget længdes min klient efter at have en nær – autentisk kontakt med sin far. Gennem hendes datter var de begyndt at nærme sig hinanden efter et helt liv med afstand, men hun mærkede hvor svært det var at være sig selv sammen med sin far. Det var som om hun, uvilligt, kom til at påtage sig en rolle og det pinte hende. Det blev så tydeligt her, hvor de kun havde en uge tilbage sammen, men min erfaring er, at mange af os påtager os sådanne roller, – ofte uden at vide det, når vi er sammen med vores barndoms-familier,- mor/far/søskende/onkler/tanter, som betyder at der ligger en distance og en længsel efter rigtigt nærvær,- efter rigtigt at blive set, mærket og forstået.

Vi kan have forskellige roller, vi ubemærket kommer til at påtage os,- alvorlig, fjollet,  tilbagetrukket, konfliktsøgende, pleasende, udglattende eller sjov. Ofte er det roller, der ligger usagte og ubevidste i de historier, vi længe,- gennem liv, har fortalt os selv og hinanden om, hvem vi er og hvad vi kan forvente af hinanden. Det er historier, der får deres eget liv, når vi er sammen og som vi, til tider, efterlever pr. automatisk som marionetdukker. Rollerne kan bevirke, at vi stivner i hvem vi er sammen, – og de kan være usunde eller uhensigtsmæssige eller usande, – og så er de ikke altid nemme at træde ud af. Hvis nogen søger ud af rollen eller gør oprør imod den, spredes det som ringe i vandet og påvirker hele resten af systemet , som ikke altid er interesseret i forandringen og vil derfor forsøge at skubbe den ”undslupne” tilbage i rammen så alt kan vedblive at være som det altid har været,- det virker trygt.

Måske du er en af de heldige, der har noget, der ligner min fantasi om den italienske storfamilie, hvor du helt kan være dig selv og bliver set og hørt som den du er, men hvis ikke, så prøv at lægge mærke til om du er autentisk sammen med din barndomsfamilie? Er du bare dig selv? Er der gamle roller eller historier, som du kunne have brug for at gøre dig fri af for at kunne elske dig selv som fortjent?

UGE 30.

Hvilken type er du?

Jeg har aldrig været særlig vild med personlighedstest og forenklede typologier, men for nogle år siden faldt jeg over enneagrammet, der deler os op i 9 personlighedstyper og nu går der ikke en dag, hvor jeg ikke har det med mig,- for at sige det ligeud, så er jeg fuldstændigt grebet af det! Jeg havde, for nogle år siden, bestilt tid hos en clairvoyant og enneagramekspert uden at vide det mindste om enneagrammet og mødte bare op med en åben nysgerrighed. Da jeg kom ind blev hun helt overrasket over at se mig. Hun havde intuitivt stillet ind på mig før jeg kom og havde fornemmet min type, – en kraftfuld (til tider bestemmende) ledende type, som ikke helt matchede mit lidt mere milde udseende. Hun var dog ikke i tvivl om min type og da jeg fik mulighed for at læse mere blev jeg både rørt og dybt fascineret, – her var jeg simpelthen beskrevet! Også de sider af mig, som jeg selv har haft svært ved at forstå og få til at passe ind med resten. Jeg var beskrevet med mine kvaliteter og mønstre, – med hele min måde at være i verden på.

Nogle indvender at man skal passe på med at inddele mennesker i typer og mønstre og jeg er enig i at vi skal passe på med forenklinger, for hvis der er noget vi er, så er det dybt komplicerede, men jeg synes at enneagrammet rummer så stor bredde og dybde, at følelsen ikke er en forenkling af os mennesker, men snarere et kort over vores kompleksitet. Enneagrammet kan bruges til at lære dig selv bedre at kende og til at forstå de mønstre, som til tider kan være så svære at bryde ud af. Jo bedre vi kender os selv og kan se de mønstre vi lever efter (og det er en illusion at tro at vi ikke levet efter nogle mønstre), jo nemmere er det for os at slippe de mønstre der er uhensigtsmæssige for os. Alle typerne har til tider uhensigtsmæssige mønstre og alle typerne indeholder dybe smukke kvaliteter og potentialer, som vi har brug for at se i os selv og lære at udleve. Derfor kan jeg varmt anbefale at se på din type. Det kan hjælpe dig med at kende og have medfølelse med dine skyggesider og forstå, hvad du har brug for, for at kunne udvikle dig, – såvel i dit privatliv som i dit arbejdsliv.

Her følger et meget kort oprids af typerne. Se om du kan genkende dig selv, – eller måske nogle du kender;

Typerne deles ind i 3 overordnede grupper (krop, hoved og hjerte).

Kropstyperne;

8éren; Frontkæmperen. Ser sig selv som stærk og direkte. Brug for at kunne påvirke/bestemme selv.

9éren; Fredselskeren. Ser sig selv som fredelig, mild og stædig. Brug for fred i sit indre.

1éren; Perfektionisten. Ser sig selv som et godt menneske med høj moral og etik. Brug for at ting gøres ordentligt.

Føletyperne;

2éren; Hjælperen. Ser sig selv som omsorgsfuld og ansvarlig. Brug for at mærke at andre har brug for dem.

3éren; Udretteren. Ser sig selv som målrettet og idérig. Brug for andres anerkendelse.

4éren; Romantikeren. Ser sig selv som unik, kreativ og sensitiv. Brug for at mærke følelser.

Hovedtyperne;

5éren; Iagttageren. Ser sig selv som kvik/vidende, nysgerrig. Brug for at vide ting i dybden.

6éren; Skeptikeren. Ser sig selv som loyal, fornuftig. Brug for sikkerhed.

7éren; Eventyreren. Ser sig selv som eventyrlysten, fri, energisk. Brug for at alt er muligt og sjovt.

God fornøjelse!

Vil du vide mere:

Læs Susanne Poulsens Enneagrammet, kort og godt. Enneagrammets visdom af Don Riso og Russ Hudson og tag evt. testen på www.thinkaboutit.dk.

UGE 25

At give slip.

På en rejse faldt jeg over en smuk dagbog med denne inskription udenpå;

In the end, all that matters is;

-       how well did you live

-       how well did  you love

-       and how well did you let go.

Teksten talte direkte til mit hjerte og jeg købte en hel stak til gaver og tænker ofte over, hvor sandt det er, – og hvor svært det er; virkelig at leve, – virkelig at turde elske med hud og hår, – for slet ikke at snakke om, hvor svært det er at give slip.

Jeg funderer for tiden en del over, hvor vigtigt det er at lære at give slip, men også over, hvor meget vi mennesker kæmper med det. Livet bliver så uendeligt meget nemmere, hvis vi bliver gode til at slippe de ting, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Vi bruger uanede mængder energi på at kæmpe med virkeligheden,- med hvordan livet folder sig ud,- også der, hvor vi ikke kan gøre noget ved det. Vi hører os selv og andre sige ”jeg ville ønske at…jeg havde flere penge, at min mand forstod mig bedre, at mine børn besøgte mig oftere, at jeg ikke var syg, at alle mennesker ville tale pænt til hinanden…osv., osv.” Der er mange ting, vi skal lære at give slip på gennem livet; der er vores aldre og tider i livet, som forsvinder og vi må bevæge os videre. Der er vores ideer om livet, som ikke altid matcher virkeligheden. Der er vores roller og identitetsfølelse, der ændrer sig. Når vi har små børn, skal vi lære at være forældre, – når de bliver større skal vi slippe den igen og finde nye roller sammen. Der er braste drømme, som vi må slippe og opfinde nye, mennesker der kommer ind i vores liv og som vi senere frivilligt eller ufrivilligt må slippe igen. Til tider holder vi fast i relationer, som ikke længere er hensigtsmæssige, – blot fordi vi har så svært ved at acceptere virkeligheden og give slip. Så at give slip handler også om vores even til omstilling,- til den forandring, der er en uundgåelig del af livet.

Jeg oplever, at mange mennesker kan have svært ved denne del af livet,- at give slip og acceptere virkeligheden som den er.  Prøv at lægge mærke til, hvad der sker, når vi taler om, hvordan vi ville ønske os at ting var anderledes; at jeg var yngre, havde flere penge, den rigtige mand mv.  Vi udtrykker en mangeltilstand! Vi fokuserer på noget, vi mangler, – på noget som ikke er, som vi gerne ville have det, og når det drejer sig om frustrationer omkring andre mennesker, så taler vi også om ting, der er udenfor vores indflydelses-sfære. Jeg tror på, at udtalelser eller tanker af denne karakter virker på to måder; dels så holder det os fast i en mangel-tilstand, hvor vi fokuserer på det negative og dels så tror jeg på, at det, vi sender ud,- det kommer tilbage. Dvs. Når vi tænker i,-og taler om vores mangler, så er det også det, vi får tilbage,- mangler.

Vi skal forsøge at ændre de ting, vi ikke bryder os om i vores liv, men der er også mange ting, vi ikke kan ændre, og det er her, vi skal lære at give slip og bruge vores energi rigtigt. Mange frustationer stammer herfra,- fra kløften mellem virkeligheden og vores forestillinger. Vær derfor opmærksom på, om der er områder, ideer, mennesker mv. som du holder fast i,- og som ikke bibringer dig glæde, – tænk over, om der er områder i dit liv, du ser uklart,- som du kaster slør over,- om der er noget, du skal lære at acceptere eller slippe?

Klumme: En hel dag til stilhed og refleksion over livet

Som små fine balloner sendes tusindes af bønner op fra en lille ø midt i Indonesien,- midt i det indiske ocean, – og ud i universet. En hel dag er sat af til stilhed og bøn. Jeg forestiller mig, hvordan hele energien på øen er fyldt med nærvær, ydmyghed og inderlighed. Tanker om livets gang og vores bidrag og opførsel summer over øen som bier om honning. Jeg har for nyligt været så heldig at være på Bali til den balinesiske Nypei. Nypei er lidt som vores nytår, men der stopper sammenligningen også. Nypei symboliserer en ny begyndelse, – det er slut på regntiden, alt og alle er trætte,- jorden er udpint og alt skriger på ny energi,-på en ny start. For at få denne nye start må man først gøre de onde Guder trætte, så de ikke forstyrrer på den dag, hvor der skal være ro til at bede og meditere og skabe god energi. Aftenen før Nype var vi til Ogoh Ogoh, der er en stor dæmon-gude-uddrivelses-aften. Landsbyer kommer med store processer med fantastiske dæmon-guder kunstfærdigt lavet i papmache og et væld af farver og ondt lys i øjnene. De køres på hjemmelavede vogne af bambudrør af børnene og de unge i landsbyen. Der er fest og farver og Gudernes gøres trætte så de forhåbenligt sover hele næste dagen og ikke forstyrrer roen og bønnerne. Alt er lukket og slukket på denne særlige dag, – selv tv sendes kun sparsomt og ingen fly lander eller letter fra øen. Alle bliver inde døre,- beder, mediterer og faster. Det er en ny, renselses-dag, hvor alle beder til Guderne og mediterer og tænker over, hvordan de har levet deres liv hidtil og hvordan man kan forbedre sig i fremtiden. Der er absolut ingen mennesker på gaderne og kun hvis du er alvorligt syg, kan du blive kørt på et hospital. Man tager tro meget alvorligt og troen samler og skaber livsmening. Man taler også om, hvordan man denne dag giver jorden ro,- der bliver ikke forbrugt eller foruenet,- man viser jorden taknemmelighed over alt det, den giver os, ved at give den ro bare denne ene dag. Tænk, hvis hele verden gjorde dette bare en dag om året.

I aviserne kunne man dagen efter læse, hvordan et turistpar, havde gået rundt på gaderne i hovedbyen, men var blevet taget ind i et fælleshus, hvor de pænt måtte vente til de 24 timer var gået. Vi er uvant med at være i ro og stilhed så længe ad gangen. Mine tanker går tilbage til nytår i DK, som ofte er mere eller mindre stressede pga. indkøb og forventningen om, hvor sjovt vi skal have det. Jeg har ofte til nytår savnet noget af det, som balineserne kan, –  ro og stilhed og et rum til fælles refleksion over livet og hvor det bevæger sig hen. Jeg tænker på, hvordan vi kan lære noget her af balineserne, – vi kunne måske blive bedre til at tænke over vores liv,- lever vi dem som vi skal,- men også; hvad bidrager vi med? Hvordan behandler vi andre, hvordan behandler vi os selv,- hvordan behandler vi jorden? Jeg tror, at det er sandt,- at skal vi skabe noget nyt,- skabe sand forandring, så må vi så til tider være stille,- slippe livets automatpilot og give os selv ro til virkelig at mærke efter.

Klumme: Ung og fleksibel inden

Forrige sommer rundede jeg hjørnet om mit 4. årti og således godt inde i livet tænker jeg lidt over det med alder. Egentligt er det ikke noget, der betyder så meget for mig, det betyder langt mere for mig, hvordan vi bliver ældre, – om vi udvikler os eller om vi går i stå indeni i.  Ikke desto mindre tænker jeg tit over hvor sjovt det der med alder er. Når jeg ser unge mødre ser de så uendeligt unge ud, men de er næppe yngre end jeg selv var og jeg oplever også, hvordan folk, der er yngre end mig oplever mig som ”ældre”.  For nyligt holdt min mand og jeg møde med en designer omkring de 30. Hun lagde ud med at sige at hendes kunde segment var noget yngre…jeg fornemmede et særligt blik på os og et “end jer” lå usagt mellem os. Fair nok. Sådan var der et par andre kommentarer, men fair nok- vi taler om TØJ, – ikke om min alder. Da vi så nogle dage efter mødtes på hendes systed var der dog ingen tvivl. Vi kiggede på en kjole da hun sagde; “denne her er rigtig god til ældre kvinder, som du selv”. Jeg fornemmede at hun sendte mig et skjult blik- hun mødte ikke mine øjne, og jeg fornemmede en “ups” i energien, men det var sagt. Jeg var blevet omtalt som “en ældre kvinde”. Jeg er 41 år for f…! Jeg glemmer heller ikke første gang nogen kaldte mig “madam” på en rejse. Jeg følte mig ikke som en “madam”. Jeg føler mig bestemt heller ikke som en ældre kvinde. Men det er måske hele pointen i dette her,- at vi ikke føler os så gamle som andre ser os (og som vi er). Jeg kan huske kvinderne i mit liv,- særligt min mormor og min mor sige at de ikke kunne forstå, at det billede, der mødte dem i spejlet, virkelig var dem. At de ikke følte den aldring i det indre, som blev tydelig i det ydre. Jeg kan huske at jeg med min ungdoms hovmod tænkte, at de da så burde lære at følge lidt med. Nu forstår jeg bedre.
Jeg kan jo også huske min egen mors 40 års fødselsdag da jeg selv var 10 eller hendes 50 års fødselsdag da jeg selv var ung, – de var da ret gamle allesammen- mine forældre og deres venner. Jeg kan måske derfor heller ikke fortænke en ti år yngre kvinde i at tænke (og sige højt) at jeg er ældre- i hendes øjne er jeg måske virkelig en ældre kvinde.

Der er så mange måder at blive ældre på, men overordnet kan vi være i udvikling eller vi kan visne indeni. Det er ikke et spørgsmål om alder. Jeg kender mennesker der er yngre end jeg selv, og mennesker der er langt ældre end jeg selv, der for længst er holdt op med at udvikle sig,- som visner ud indeni langt før alderen er synlig i det ydre og jeg kender ynge og ældre mennesker, , der stadig er i rivende udvikling. Det handler om at holde sindet ungt og fleksibelt…og ind imellem handler det også om at give lidt slip på den alvor som livet kan have tendens til at snige ind.

Sidste år var jeg 3 måneder på Bali og dagene lå lange og spredt ud til lige præcis, hvad vi havde lyst til. Vi kom omkring på scootere og med vinden i håret og den ubekymrethed og gode tid, der langsomt sneg sig ind i sjælen, mærkede jeg pludselig følelsen af ungdom indeni og det føltes fantastisk. Det gik også op for mig, hvor vigtigt det er at holde fast i det, som var så naturligt som ung,- følelsen af frihed, lethed, ubekymrethed og vind i håret.

Nytårsklumme 2010: Afslutninger og nye begyndelser.

Alt liv går hele tiden gennem cyklusser med liv og død. Alt kommer og går, – naturen viser os det med sin rolige enkelhed, – nu er bladene faldet af og til foråret kæmper nye spirer sig op igennem den kolde jord og træer og buske folder lysegrønne blade ud, – helt ubesværet kommer nyt liv til syne. På samme måde går vi gennem liv og død i vores liv; perioder i livet kommer og går, mennesker kommer og går, oplevelser kommer og går. Lykke og sorg kommer og går. Vores liv starter og slutter. År 2010 er kommet og slutter nu, – et nyt år starter og snart vil også det slutte. Det er en naturlig del af livet og det er som om at vi bruger afslutninger til refleksion over hvor vi bevæger os hen. Nu, hvor året skifter bliver vi bevidste om tiden og livet, der bevæger sig fremad og det er et fantastisk lejlighed til at stoppe op og være sikre på, at vi virkelig lever, – at vi virkelig er her, – og lever som vi ønsker os.  Det er en tid til refleksion,- til at synke lidt ned i livet og mærke efter. Jeg vil gerne bruge denne sidste af året sundhedsklummer til at give jer, kære læsere, lidt konkret at reflektere over /arbejde med her op til det nye år.

Det, der giver os evnen til virkelig at være i livet mens vi har det, er nærvær. Uden nærvær er vi her ikke rigtigt, – så er vi måske ude i fremtiden,- i drømme eller bekymringer, – eller i fortiden – eller bare i det næste øjebliks gøremål, – ikke helt tilstede i os selv eller vores gøren.

Øv dig i dit nærvær i livet, – jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det, – og jeg lover dig,- jo mere levende vil du føle dig! Du kan øve dig i nærvær på utallige måder,- én måde kunne være at gå en tur i naturen hvor du virkelig sanser alt, – følelsen af luften mod din hud, lyde i naturen, fornemmelsen af det underlag du går på, himlens farve… vær der! Du kan øve nærvær i alt hvad du gør i løbet af en dag,- i dine morgenritualer, i madlavning, i samværet med andre mennesker. Brug disse sidste af årets dage til at være nærværende og mærk hvordan det føles, – måske det er noget du virkelig skal tage med dig ind i det nye år. Øv dig også i at være helt tilstede med dig selv,- med alt hvad du rummer lige i dette øjeblik,- uden at fordømme det eller skubbe det væk,- bare vær med dig selv i kærlig medfølelse.

Tag også gerne lidt tid ud i disse dage til at sidde stille og roligt for dig selv og stil dig disse spørgsmål; Hvad ønsker du dig for 2011? Hvad er egentligt vigtigt for dig i dit liv? Er der ting, du vil ændre på? Er der områder du gerne vil udvikle? Er der oplevelser eller drømme du gerne vil udleve? Føler du dig tilstede i dit liv,  – nærværende med dig selv, dine kære, dine gøremål?

Lav også gerne en liste over alle de ting, du er taknemmelig over i året, der er gået. Uanset om dit år har været nemt eller hårdt, så er det en god måde at afslutte året på,- ved at fokusere på det, der har været godt for dig. Tænk over gerne over magien og miraklerne i dit liv, – over ting, der sker som vi måske ikke forstår, men virker mirakuløse. De er der, miraklerne, – det er kun et spørgsmål om at se dem og turde tro på dem.

Endelig vil jeg minde dig om, at være opmærksom på dine tanker om dig selv om andre. Husk på at vi alle hænger sammen, – vi er en del af hinanden og vi længes alle efter at være elskede og værdsatte, – blot viser vi det så forskelligt. Vær derfor opmærksom på at tænke kærlige, medfølende og understøttende tanker om dig selv og dine medmennesker. Når vi sørger for fred i sindet, hjælper vi også verden til at være et bedre sted at være. Med tak for i år og ønsket om et lyst og fredfyldt 2011.

Kisser

Klumme: Må man græde til en begravelse?

Sådan spurgte jeg vores balinesiske chauffør, Gusti, da vi en dag bevægede
os hjem efter en tur ind i landet. Jeg mente at have læst, at man ikke måtte.
Og Gusti var da heller ikke i tvivl; det erikke godt at græde til begravelser, og
i hvert fald slet ikke i nærheden af denafdøde.
Da jeg spurgte hvorfor, fortalte Gustisom det mest åbenlyse, at man jo ikke
ville gøre den afdøde sjæl ked af det. Ogda jeg igen spurgte »hvorfor«, var det
tydeligt, at han tænkte, at jeg tydeligvisikke var det kvikkeste menneske, han
havde mødt.
Det var jo klart: Den afdøde bliver selvfølgeligked af at se, at de efterladte er
kede af det. Det forstod jeg selvfølgelig,men med en vestlig psykologisk forståelse
i rygsækken måtte jeg spørgevidere:
»Når nogen dør, bliver man jo som regelked af det og har et savn. Hvordan får
man den sorg ud af systemet? Må mangræde et andet sted?« ville jeg vide. »Jo,
det må man gerne, selv om vi er ikkeså meget for det«, forklarede Gusti: »Vi
vil gerne være positive i stedet. Hvis duf.eks. har været involveret i et biluheld
og ikke er død, siger vi, at du var heldig,fordi du ikke døde – og hvis du dør, siger
vi, at du er heldig, fordi du ikke lider«. I virkeligheden rammer balineserne lige
ind i den seneste store åbenbaring indenfor vestlig psykologi, netop den positive
psykologi, hvor en positiv tilgangtil livet er nøglebegreb. Balineserne har
bare levet efter principperne i tusinderaf år, mens vi først er ved at forstå betydningen.
Jeg er sikker på, at den måde, vi tænkerpå, bestemmer den måde, vi lever på.
Når vi står over for en situation, kan vivælge at tænke negativt eller positivt
– selv om virkeligheden ikke ændrer sig: Vi kan ikke vække de døde, men vi kan
bestemme, hvordan vi vil reagere og tænke om den virkelighed, vi står i.
Alligevel kredser mine tanker om, hvad man så gør af de følelser, der er sorgfyldte
eller vrede. Hvad bliver der af dem, hvis de ikke får plads? Forsvinder
de af sig selv? Eller bliver de liggende og slumrer i det indre og venter på en
chance til at bryde ud i lys lue, og når de gør, er de vokset til størrelser og dimensioner,
vi næsten ikke kan genkende? Min erfaring er det sidste.
Min erfaring siger mig, at vi har brug for at mærke, anerkende og være i vores
følelser. Jeg ser og tror på, at når vi giver dem den plads, der er brug for (afhængig
af dybden og størrelsen), så opløser de stille og roligt sig selv og efterlader os
som mere hele mennesker. Vi skal ikke gå for hurtigt videre, når en følelse (f.eks.
sorg) har brug for opmærksomhed, men heller ikke blive hængende længere end
nødvendigt. Jeg kommer til at tænke på min mormor,
der fik en efternøler, Charlotte. Hun døde i sin seng, da hun var ti måneder.
Min mormor fi k det råd, at hun skulle gemme alle billeder af barnet væk og
lade være med at tænke på eller tale om hende eller hendes død. Min morfar, der
i forvejen ikke vidste, hvordan man talte om følelser, tog rådet meget bogstaveligt
og nægtede at tale om det. En skuffe i kommoden med lidt billeder og tøj var
det eneste bevis på Charlottes liv. Jeg er sikker på, at min mormor ville have haft
mulighed for en helt anden healing, hvis hun havde fået hjælp til at gennemleve
den sorg, som må have været så stor, at det skræmmer mig bare at tænke på det.
Jeg tror på det gode miks: Anerkend, mærk og vær i dine følelser, også når det
gør rigtigt ondt – og tænk positive, kærlige, understøttende
tanker, der bringer dit liv i den retning, du ønsker.
På den måde bliver vi mest hele mennesker med plads til udvikling og kærlighed.

Klumme: Hvordan man lever med en alvorligt syg

Jeg vil skynde mig at starte med at sige, at jeg ikke ved det. Jeg ved ikke, hvordan man lever med en alvorligt syg, jeg ved ikke om der findes fantastiske opskrifter, der gør det nemmere. Jeg tænker tit over det både når jeg ser min mor eller når jeg tænker på hende og mærker hendes smerte. I går besøgte jeg hende på hendes plejehjem. Hun er 71 år og bor der mod sin vilje, – simpelthen fordi min far modvilligt måtte erkende, at han ikke længere var i stand til at klare den hårde pasning. Vi taler om parkinson, – stærkt fremskredet,- så fremskredet at jeg aldrig ville have troet det, hvis nogen havde sagt  det på forhånd. Faktisk var det flere der sagde det på forhånd,- da sygdommen var i sin spæde start, men af en eller anden forunderlig grund, så var jeg sikker på at den skæbne kun kunne tænkes tildelt meget få og i hvert fald ikke min mor. Jeg tog fejl der. Da jeg kom i går var hun lige blevet lagt i sin seng fordi hun havde så mange ufrivillige bevægelser at hun faldt ud af sin stol. Der i sengen bevægede hendes krop sig uafladeligt rundt i ufrivillige bevægelser mens hendes ansigt fortrak sig. Hendes vejrtrækning bliver efterhånden mere og mere besværet og der er dage, hvor hun bruger al sin energi på bare at trække vejret.

Hun har en stærk vilje, min mor, og ville over og sidde i en stol. Hun har kæmpet imod alle trinene i hendes sygdom. Hun ville i hvert fald ikke gå med stok….ej heller gangstativ…det kom hun til….hun ville i hvert fald ikke sidde i kørestol…nu kan hun stort set ikke støtte på benene…hun ville ikke have hjælp til hendes hygiejne…alle hendes grænser er blevet brudt ned fordi hendes krop har svigtet og hendes stolthed og stærke vilje har hun måtte pakke sammen eller i hvert fald finde andre steder til. Nu vil hun ikke ligge i sengen om dagen… at ligge i sengen om dagen er endnu et tegn på, hvor slemt det står til. Efter store anstrengelser lykkedes det mig at hjælpe min mor over i hendes kørestol, men da hun ville derfra over i en anden stol gik det galt. Jeg kunne ikke holde hende og måtte sætte hende på gulvet. Der sad hun så helt og aldeles hjælpeløs mens jeg kæmpede for at få hende op, men eftersom hun slet ikke kunne hjælpe til selv, måtte jeg opgive og hente hjælp. To søde hjælpere kom ind og fik hende hejst op i stolen igen med deres kran. Dejlige kærlige kvinder, der heldigvis har en god sort humør, der passer godt til min mor. Så mens de jokede om at der var andre måder at få opmærksomhed på og fik min mor op igen, så måtte jeg holde tårerne tilbage.

Jeg tænker nogle gange på min mor før hun blev syg,- hvordan var det nu hun var? Jeg tænker på hende som barn, hvor hun var uvidende om hendes livs vej. Jeg tænker på, om man med en anden psyke ville kunne klare hendes situation bedre. Kunne man være mere positiv- fokuserer mere på det gode? Jeg ved det ikke, – livet har lært mig at der er ting, man skal være varsom med at gøre sig klog på før man selv har været der, – at blive forældre kunne være én, -  at miste et barn en anden, – hvordan man vil takle ens egen alvorlige sygdom en tredje.

Så jeg ved det ikke, – hvordan man lever med en alvorligt syg. Jeg er glad og lykkelig for mig liv, og min svigerfars tidlige død og min mors sygdom gør det måske endnu klarere for mig, hvor vigtigt det er at sætte pris på de ting, som vi ofte tager for givet…selv at kunne bevæge sin krop f.eks. Selv at kunne drikke et glas vand, når man er tørstig, at kunne tale ubesværet, at være uden smerter. Min mors sygdom ligger i udkanten af min bevidsthed hele tiden. Det betyder ikke, at jeg ikke lever et godt og lykkeligt liv, – det synes jeg at jeg gør, men ind imellem, når jeg tænker på hende eller ser min mor, så bliver jeg mindet om den smerte og sorg, der også er en del af mit liv. Det er vel sådan det er med sorger og smerte i livet, – vi kan ikke andet end at være i det. Hvis vi forsøger at snige os udenom er det min erfaring at de kommer snigende tilbage og for større styrke. Vi må forsøge at leve så gode og lykkelige liv, som vi kan og når sorg og smerte dukker op, må vi være i den…ikke dyrke den, men heller ikke vige udenom, – og -  i en verden, hvor vi søger smertelindring og hurtige løsninger, forstå, at dette også er en del af livet.

Klumme: Nyd ferien, nyd nuet – lige nu!

At være i stand til virkelig at nyde noget, er en af de vigtigste bestanddele i
forhold til at gøre os menneskerlykkelige. Forskere definerer nydelse, som
alle tanker eller former for adfærd, der kan »skabe, fornøje og intensivere
glæde«. Forskning viser, at mennesker, der er gode til at nyde, er mere udadvendte,
mere selvsikre, mere tilfredse og mindre neurotiske. Det siger måske sig selv, men min
erfaring siger mig, at vi ofte glemmer netop det – at nyde. Der er mange forskellige niveauer at
nyde på – vi kan nyde noget, og vi kan VIRKELIG nyde noget – og vi kan nyde mange forskellige
ting; en god flaske vin, et kys, duften af nyslået græs, morgenstilhed, en givende samtale, at se på
vores børn, når de sover… mulighederne for nydelse er uendelige, og ligegyldigt hvor vi er i verden, er
det en mulighed. Vi er så vant til at tænke i, hvordan vi skal forsøge at sikre os glæde og nydelse i fremtiden,
at vi ofte går gennem livet, mens vi fokuserer på »engang når« og glemmer at nyde lige her og nu.
Som børn skal vi lære at opføre os ordentligt, så vi kan begå os senere. Vi skal blive dygtige i skolen, så vi
kan få gode job, og så skal vi skal stræbe efter bedre job – og så efter pensionen, hvor det endelig er
tilladt at nyde livet. Så har vi knoklet hele livet, og så det er o.k. Indtil da drømmer vi om at nyde engang,
når vi skal holde ferie – for slet ikke at tale om alle de andre ting, vi drømmer om, der skal gøre os glade
og give nydelse; den nye bil, tilbygningen, det nye job. Det er en del af vores protestantiske rødder, at
man må yde, før man kan nyde. Det er en så naturlig del af vores arv og måde at tænke på, at vi sjældent
sætter spørgsmålstegn ved det. Det ligger så dybt i os, at vi først har gjort os fortjent til at nyde livet, når
vi virkelig har knoklet. Jeg vil her tillade mig at stille spørgsmålstegn ved disse gamle indgroede måder
at tænke på. Vi skal lære at nyde livet lige nu. At være mentalt nærværende er en af de vigtigste elementer

i forhold til at nyde. Mentalt nærvær kan trænes ved at slippe tankerne, trække vejret dybt
og være helt tilstede. Prøv f.eks. at sidde i nogle minutter, hvor du trækker vejret dybt med i maven
– ind gennem næsen og ud gennem munden – og vær 100 procent opmærksom på, hvad der er
omkring dig. Kig f.eks. ud af vinduet. Hvad ser du? Hvad hører du? Gør det, som børn er så gode
til, fald i staver, men med opmærksomhed og nærvær. At nyde med sanserne skaber glæde. For
tiden har jeg mulighed for at gøre noget af det, som jeg elsker allermest; at gå tur på stranden
om morgenen. Jeg lader mig helt opsluge, mærker mine bare tæer i sandet, vandet om mine ankler, solen
og vinden i mit ansigt, jeg ser solen reflektere sig selv i vandet, når det trækker ud, ser vandet rulle ind,
skummet på bølgerne og fornemmer andre mennesker på morgentur. Find en ting i din hverdag, som du
kan øve dig i nyde. F.eks. en ting du altid gør, men glemmer at være til stede i. Morgenbrusebadet, turen
med hunden, en velafsluttet opgave på arbejdet, madlavning, en samtale. Så vil du opleve, hvordan du
med øvelse kan lade nydelsen strømme ud i mere og mere af dit liv.
God sommer!